Opløsningen af ægteskabsbåndet blev reguleret af Moseloven (5 Mos 24,1-4). Efter fangenskabet blev jøderne pålagt at sende de fremmede kvinder bort, som de havde giftet sig med i strid med loven (Ezra 10,11-19). Kristus begrænsede tilladelsen til skilsmisse til det ene tilfælde: utugt. Det synes, at det på den tid ikke var ualmindeligt for jøderne at opløse ægteskabet under meget spinkle påskud (Matt 5,31, 32; 19,1-9; Mark 10,2-12; Luk 16,18). Disse forskrifter, som Kristus gav, regulerer skilsmisseloven i den kristne kirke.