lev'-n (se'or, chamets; zume; Latin fermentum): Hebræernes nomadiske forfædre bagte sandsynligvis deres brød uden surdej, ligesom nutidens beduiner; men surdej kom til at spille en stor rolle i deres brødbagning, deres lov og ritual og deres religiøse undervisning (se 2 Mos 12,15; 2 Mos 12,19; 2 Mos 13,7; 3 Mos 2,11; 5 Mos 16,4; Matt 13,33; Matt 16,6-12; Mark 8,15 f; Luk 12,1; Luk 13,21).

(1) I brødbagning.

Den form for surdej, der blev brugt i brødbagning, og måden, den blev brugt på, var enkel og fast. "Surdejen" bestod altid, så vidt vidnesbyrdene rækker, af et stykke gæret dej, som var gemt fra en tidligere bagning. Der er intet spor af brugen af andre slags hævemiddel, såsom vinens bundfald eller dem, der nævnes af Plinius (NH, xviii.26). Den klump dej, der således blev bevaret, blev enten opløst i vand i æltetruget, før melet blev tilsat, eller blev "skjult" i melet (KJV "meal") og æltet sammen med det, sådan som det var tilfældet i lignelsen (Matt 13,33). Brødet, der blev lavet på denne måde, blev kendt som "syrnet", til forskel fra "usyret" brød (2 Mos 12,15 osv.).

Se BRØD.

(2) I lov og ritual.

Det rituelle forbud mod surdej under "de usyrede brøds fest", som omfattede påsken (2 Mos 23,15 osv.), er et spørgsmål, der indbyder til fornyet undersøgelse. For den historiske forklaring, der gives i Skrifterne, se især 2 Mos 12,34-39; 2 Mos 13,3 ff; 5 Mos 16,3. Forbuddets ælde bevidnes af, at det forekommer i den tidligste lovgivning (2 Mos 23,18; 2 Mos 34,25). En naturlig grund til forbuddet, ligesom til den tilsvarende udelukkelse af honning, søges i den tanke, at gæring indebar en fordærvelsesproces. Plutarch giver stemme til denne gamle opfattelse af sagen, når han omtaler det som "selv et afkom af fordærvelse, og som noget, der fordærver den dejmasse, det blandes med." Fermentatum bruges hos Persius (Sat., i.24) om "fordærvelse." Af denne grund blev det uden tvivl også udelukket fra de offergaver, der blev lagt på Jahves alter; kun kager lavet af mel uden surdej var tilladt. Det forskriftsmæssige navn for disse "usyrede kager" var matstsoth (3 Mos 10,12). To undtagelser fra denne regel bør bemærkes (3 Mos 7,13; sammenlign Am 4,5): "syrnet brød" var et tilbehør til takofferet, ligesom syrnede brød også blev brugt i svingningsofferet i 3 Mos 23,17. Rabbinske forfattere bruger regelmæssigt surdej som symbol på ondskab (Lightfoot).

(3) I undervisning.

De billedlige anvendelser af surdej i Det Nye Testamente afspejler, ikke mindre end hos rabbinerne, den gamle opfattelse af den som "fordærvet og fordærvende", i det mindste nogle steder, f.eks. Matt 16,6 med parallelsteder, og især det ordsprog, som Paulus citerer to gange: "En lille smule surdej syrner hele dejklumpen" (1 Kor 5,6; Gal 5,9). Men sådan som Jesus bruger den i Matt 13,33, "Himmeriget ligner surdej," er det tydeligt surdejens skjulte, stille, gådefulde, men altgennemtrængende og forvandlende virkning i målene af mel, der er sammenligningens pointe.

LITTERATUR.

Nowack, Hebrew Arch., II, 145 f; Talmud, Berakhoth, 17a; Lightfoot, Hor. Hebrew. on Matt 16,6.

George B. Eager