nef'-i-lim (nephilim): Dette ord, som i King James Version oversættes med "kæmper", men bevares i Revised Version (britisk og amerikansk), findes i to passager i Det Gamle Testamente--den ene i 1 Mos 6,4, der angår menneskene før syndfloden; den anden i 4 Mos 13,33, der angår Anaks sønner i Kanaan. På det første sted skal nefilim ikke nødvendigvis identificeres med de børn, som siges at være født af "menneskenes døtre" til "Guds sønner" (1 Mos 6,2; 1 Mos 6,4); ja, de synes snarere at blive skelnet fra disse som nogle, der var på jorden, før denne vanhellige sammenblanding fandt sted (se SONS OF GOD). Men det er ikke let at være sikker på tolkningen af denne mærkelige passage. I det andet tilfælde betegner de klart mænd af vældig legemshøjde, i sammenligning med hvem israelitterne følte sig som "græshopper." Dette stemmer med 1 Mos 6,4, "de vældige mænd fra gammel tid, de navnkundige mænd." Septuaginta havde derfor grund til at oversætte med gigantes.

James Orr