na'-than (nathan, "gave"; Natan): En hofprofet under Davids regering og en støtte for Salomo ved hans tronbestigelse. Der er tre hovedbegivenheder i hans karriere, sådan som den skildres i Det Gamle Testamente.

1. Natan og Davids tempelplaner:

De to parallelle beretninger, 2 Sam 7,1-17 lig med 1 Krøn 17,1-15, hvoraf den første er den oprindelige, fortæller, hvordan David betroede Natan sin hensigt om at bygge et hus til Jahves ark. Natan velsigner først projektet, men samme nat får han et guddommeligt budskab og vender tilbage for at sige til kongen, at i stedet for at David skal bygge et hus for Jahve, vil Jahve bygge et hus for David: "Jeg vil oprejse dit afkom efter dig, .... og jeg vil grundfæste hans kongedømme. .... Jeg vil være hans far, og han skal være min søn; hvis han begår uret, vil jeg tugte ham med menneskers ris" (2 Sam 7,12-14). 2 Sam 7,13 siger, at "Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongedømmes trone for evigt," men dette forstyrrer tekstens ene store tanke, som er, at Gud vil bygge et hus for David, og som også er tanken i Davids bøn (7,18-29).

Ordet "afkom" i 2 Sam 7,12 er kollektivt og er det gennem hele afsnittet, sådan at profetien ikke henviser til noget enkeltindivid, men, ligesom 5 Mos 17,14-20; 5 Mos 18,15-22, hører til gruppen af generiske profetier. Den er heller ikke messiansk, for 2 Sam 7,14 kunne ikke forenes med Jesu syndfrihed. Budskabet er snarere et løfte om Guds altid barmhjertige forsyn i hans behandling af Davids familie. (Se dog C.A. Briggs, Messianic Prophecy, 126 ff.) Budde, som siger, at afsnittet hører til det 7. århundrede og i tekstens bærende tanke bestemt er før-eksilsk, ser i profetien noget af Amos' og Hoseas idealisme, for profeten lærer, at Jahve ikke bor på "et helligt sted, gjort med hænder" (Hebr 9,11; Hebr 9,24), men snarere i folkets liv, sådan som det repræsenteres af den direkte række af davidiske konger. Dette frembyder en udvidelse af Paulus' lære om, at selve legemet er en helligdom for Gud (1 Kor 6,19).

2. Natan og Davids synd:

2 Sam 12,1-25 fortæller om Natans irettesættelse af David for hans ægteskabsbrud og for at have forårsaget Urias' død; derefter følger en beretning om Batsebas barns død. I 12,1-15a har vi Natans lignelse om den rige mand og den fattige mands hunlam og anvendelsen af den på Davids adfærd. Men der opstår flere vanskeligheder, når vi spørger præcis, hvad Natans budskab til David var: 12,13 f fremstiller profeten som den, der siger, at Gud har tilgivet David, men at barnet skal dø, mens 12,10-12 taler om en hård straf, der skal komme over David og hans familie, og 12,16 viser ingen antydning af en profeti om barnets død. Kommentatorer betragter 12,1-15a som senere i oprindelse end 2 Sam 2; 2 Sam 12 i det store og hele, og de anser 12,10-12 for at være endnu senere end resten af 12,1-15a. Budde udelader 12,9a.10ab.11.12, men betragter selv resten af fortællingen som et indskud, der afbryder forbindelsen mellem 11,27b og 12,15b, og derfor som af senere dato.

3. Natan og Salomos tronbestigelse:

1 Kongebog 1 er en del af "et af de bedste stykker hebraisk fortællekunst, vi besidder" (H.P. Smith, Old Testament History, 153, note 2). Det fortæller om den rolle, Natan spillede i de begivenheder, der førte til Salomos tronbestigelse. David var ved at blive gammel og svag, og tronfølgen var ikke blevet afgjort. Da Adonija, som sandsynligvis var den ældste nulevende søn, gav et festmåltid for nogle af sin fars statsembedsmænd, tilskyndede Natan, som var en af dem, der ikke var blevet indbudt, Batseba, Salomos mor, til at minde David om hans løfte til hende om, at Salomo skulle efterfølge ham på tronen. Det gjorde hun, og midt under hendes audiens hos David træder Natan frem med nyheden om Adonijas fest og udråbelse til konge. Salomo bliver derefter salvet til konge på Davids befaling, og Natan er en af hans vigtigste støtter. Det er blevet foreslået, at det kun er Natan, der tolker Adonijas fest som et krav på tronen, men dette modsiges af 1 Kong 1,5. Men mens Natan i de to ovenfor behandlede afsnit er Jahves profet, fremstilles han i 1 Kongebog som en intrigant hofpolitiker, der meget snedigt planlægger en belejlig indtræden i Davids nærvær netop på det tidspunkt, hvor Batseba har audiens hos kongen. Den parallelle beretning i 1 Krøn 1 nævner ikke Natan; dér fremstilles Salomo som guddommeligt udvalgt til at efterfølge David.

1 Kong 4,5 nævner en Natan som far til Azarja og Zabud, to af Salomos øverste embedsmænd. Han er sandsynligvis profeten.

1 Krøn 29,29; 2 Krøn 9,29 henviser til "ordene" eller snarere "profeten Natans gerninger" såvel som Samuels og Gads. "Der kan ikke være nogen tvivl om, at dette ikke er andet end henvisninger til de beretninger, hvori Samuel, Natan og Gad nævnes i vores Samuelsbøger" (Curtis til 1 Krøn 29,29). I 2 Krøn 29,25 hævdes der hjemmel for levitisk tempelmusik som noget, der var befalet af Gud gennem Natan og Gad.

Curtis (til 1 Krøn 29,29) bemærker, at Natan altid kaldes nabhi' ("profet") i Samuel og Kongebøgerne og ikke ro'eh eller chozeh, "seer".

David Francis Roberts

(1) En profet (kap. 2; kap. 51, overskrift). Se foregående artikel.

(2) En søn af kong David (2 Sam 5,14; 1 Krøn 3,5; 1 Krøn 14,4).

(3) Far til Jigal, en af Davids helte (2 Sam 23,36). I 1 Krøn 11,38 har vi "Joe, Natans bror"; Septuagintas Codex Vaticanus har "søn" i dette vers, men det er umuligt at sige, om Jigal eller Joe er det korrekte navn.

(4) En jerakmeelit (1 Krøn 2,36), hvis søn kaldes Zabad, som nogle formoder er den samme som Zabud (1 Kong 4,5). Efter denne opfattelse er denne Natan den samme som profeten (se 1 ovenfor).

(5) En ledsager af Ezra fra Babylon (Ezra 8,16 og 1 Thess 8,44).

(6) Natanias (1 Esdras 9,34), en af dem, der havde giftet sig med fremmede kvinder (Ezra 10,39).

(7) Navn på en slægt (Zak 12,12).

David Francis Roberts