Galde
På engelsk: Gall
Easton's Bible Dictionary
(1) Hebr. mererah, der betyder “bitterhed” (Job 16,13); dvs. galden, som udskilles i leveren. Dette ord bruges også om giftslangers gift (20,14) og om de indre organer, livets sæde (25).
Hebr. rosh. I 5 Mos 32,33 og Job 20,16 betegner det slangers gift. I Hos 10,4 gengives det hebraiske ord med “skarntyde.” Grundordet betegner sandsynligvis en eller anden bitter, giftig plante, mest sandsynligt valmuen, som vokser hurtigt op og derfor stilles sammen med malurt (5 Mos 29,18; Jer 9,15; Klag 3,19). Jf. Jer 8,14; 23,15, “galdevand,” Gesenius, “valmuesaft”; andre, “skarntydevand,” “bittert vand.”
Gr. chole (Matt 27,34), Septuagintas oversættelse af det hebraiske rosh i Sl 69; 21, som forudsiger vor Herres lidelser. Drikken, der blev rakt vor Herre, var eddike (lavet af let vin, der var blevet sur, de romerske soldaters almindelige drik) “blandet med galde,” eller, ifølge Markus (15,23), “blandet med myrra”; begge udtryk betyder det samme, nemlig at eddiken var gjort bitter ved tilsætning af malurt eller et andet bittert stof, som efter en barmhjertig skik sædvanligvis blev givet som smertestillende middel til dem, der blev korsfæstet, for at gøre dem ufølsomme over for smerte. Vor Herre, som vidste dette, nægter at drikke det. Han ville ikke tage noget, der kunne sløre hans evner eller dæmpe smerten ved at dø. Han vælger at lide hvert element af ve i den bitre bæger af kval, som Faderen gav ham (Joh 18,11).
International Standard Bible Encyclopedia
gol:
(1) ro'sh, eller rosh (kun 5 Mos 32,32, »galdebær«): En meget bitter plante; bitterheden forbindes, som i (2), med forestillingen om gift. 5 Mos 29,18 randnote »rosh, en giftig urt«; Klag 3,5; Klag 3,19; Jer 8,14; Jer 9,15; Jer 23,15, »galdevand«, randnote »gift«; Hos 10,4, oversat »skarntyde«; Am 6,12, »I har forvandlet retten til galde«; Job 20,16, »øgles gift«: her henviser rosh tydeligvis til et andet stof end i de øvrige henvisninger; det fælles er bitterhed og giftige egenskaber. Skarntyde (Conium maculatum), kolokvint (Citrullus colocynthus) og valmuen (Papaver somniferum) er alle blevet foreslået som den oprindelige rosh; den sidste har mest støtte, men i de fleste henvisninger kan ordet betegne et hvilket som helst bittert, giftigt stof. Rosh forbindes med la`anah, »malurt« (5 Mos 29,18; Klag 3,19; Am 6,12).
(2) mererah (Job 16,13) og merorah (Job 20,14; Job 20,25), begge afledt af en rod der betyder »at være bitter«, bruges om menneskets galde, men ligesom (1) bruges merorah én gang om slangers gift (Job 20,14). Man mente, at disse dyrs gift fandtes i deres galde.
(3) chole (Matt 27,34), »De gav ham vin at drikke blandet med galde«; dette er tydeligvis en henvisning til Septuagintas version af Sl 69,21: »De gav mig også galde (chole, hebraisk rosh) som min føde; og i min tørst gav de mig eddike at drikke.« I Mark 15,23 står der: »vin blandet med myrra.« Det er velkendt, at romerne gav vin med røgelse til forbrydere før deres henrettelse for at lindre deres lidelser; her var chole, eller det bitre stof der blev brugt, myrra (Plinius Ep. xx.18; Sen. Ep. 83).
E. W. G. Masterman
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).