ge'-ba (gebha`, "høj"):

(1) En by på Benjamins nordøstlige grænse (Jos 18,24), givet til leviterne (Jos 21,17; 1 Krøn 6,60). Den stod på Judas riges nordlige grænse, Geba og Beerseba markerede henholdsvis nord- og sydgrænsen (2 Kong 23,8). I 2 Sam 5,25 bør "Geba" ændres til "Gibeon," som det står i det tilsvarende sted 1 Krøn 14,16. I Dom 20,10; Dom 20,33; 1 Sam 13,3; 1 Sam 13,16, læser det hebraiske "Geba," oversættelsen "Gibea" skyldes forvirring af de to navne. Fra 1 Sam 14,5 får vi at vide, at Geba stod syd for den store slugt, Wady Suweinit, og kontrollerede passagen ved Mikmas. Dette var skuepladsen for Jonathans dristige foretagende mod filisterne, da han, ledsaget af sin panserbærer, udførte en tilsyneladende umulig bedrift, klatrede op ad de stenede brinker af slugten mod nord og satte fjenden på flugt. Der er ingen tvivl om, at det moderne landsby Jeba` ligger på det gamle steds sted. Den ligger syd for Wady Suweinit, vendt mod Mikmas--moderne Mukhmas--med Seneh, klippen på slugtens sydlige kant, foran den. Afstanden fra Jerusalem er omkring 6 mil. Den blev befæstet af Asa med materialer, som hans fjende Basha havde brugt til at befæste Rama mod ham (1 Kong 15,22). Den nævnes af Esajas i hans beskrivelse af assyrernes skræmmende march mod Jerusalem fra nord (10,28 ff). Den optræder blandt byerne, som blev genetableret af Israel efter landflygtigheden (Ezra 2,26; Neh 11,31).

(2) (Gaibai): Mellem en fæstning af dette navn og Scythopolis (Beisan) opslog Holofernes sin lejr (Judith 3,10). På hovedvejen, der løber gennem Jenin, og ned gennem Jezreels dal til Beisan, omkring 2 mil syd for Sanur, ligger landsbyen Jeba`, som denne fæstning kan identificeres med.

W. Ewing