Grave
På engelsk: Tombs
Easton's Bible Dictionary
Hos hebræerne var de som regel udhugget i den faste klippe eller var naturlige huler. Sådanne grave nævnes i Dom 8,32; 2 Sam 2,32; 2 Kong 9,28; 23,30. De blev undertiden anlagt i haver (2 Kong 21,26; 23,16; Matt 27,60). De findes i stort antal i og omkring Jerusalem og over hele landet. De blev undertiden kalket hvide (Matt 23,27, 29). Jesu legeme blev lagt i Josefs nye klippehuggede grav, i en have nær ved Golgata. Alt vidnesbyrd taler for den opfattelse, at denne grav lå et sted nær Damaskusporten og uden for byen, og den kan ikke identificeres med den såkaldte “hellige grav”. Åbningen til sådanne klippegrave blev sædvanligvis lukket med en stor sten (hebr. golal), som kun kunne flyttes ved flere mænds samlede anstrengelser (Matt 28,2; jf. Joh 11,39).
International Standard Bible Encyclopedia
(qur, "at grave", chathar; diorusso, "at grave igennem"): "Jeg har gravet og drukket fremmede vande" (2 Kong 19,24). På sine felttog på fremmed jord, hvor fjenden havde stoppet vandkilderne til, ville Sankerib straks grave nye brønde til sine hære. "De graver sig gennem huse" (Job 24,16; Matt 6,19; Matt 6,20 randnote). Væggene i østlige huse er ofte lavet af mudder eller ler og har hyppigt ingen vinduer; og da tærsklen i et syrisk hus er hellig, bryder tyven ind gennem muren (se Trumbull, The Threshold Covenant).
M. O. Evans
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).