lo'-kust: Oversættelsen af et stort antal hebraiske og græske ord:

1. Navne:

(1) 'arbeh fra roden rabhah, "at øges" (sammenlign arabisk raba', "at øges").

(2) sal`am, fra forældet [?] cal`am, "at sluge ned," "at fortære."

(3) chargol (sammenlign arabisk charjal, "at løbe til højre eller venstre," charjalat, "en flok heste" eller "en sværm græshopper," charjawan, en slags græshoppe).

(4) chaghabh (sammenlign arabisk chajab, "at skjule," "at dække").

(5) gazam (sammenlign arabisk jazum, "at skære af")

(6) yeleq, fra roden laqaq "at slikke" (sammenlign arabisk laqlaq, "at skyde tungen ud" (brugt om en slange)).

(7) chacil, fra roden chacal, "at fortære" (sammenlign arabisk chaucal, "kro" (hos en fugl)).

(8) gobh, fra den forældede rod gabhah (sammenlign arabisk jabi, "græshoppe," fra roden jaba', "at komme ud af et hul").

(9) gebh, fra samme rod.

(10) tselatsal fra [?] tsalal (lydmalende), "at klinge," "at ringe" (sammenlign arabisk call, "at frembringe en klingende lyd" (brugt om et hestebidsel); sammenlign også arabisk Tann, brugt om lyden af en tromme eller et stykke metal, også om fluers summen).

(11) akris (genitiv akridos; diminutiv akridion, hvorfra Acridium, en græshoppeslægt).

2. Identifikationer:

(1), (2), (3) og (4) udgør listen over rene insekter i 3 Mos 11,21 f, karakteriseret som "vingede kryb, der går på alle fire, og som har ben oven over fødderne, hvormed de kan springe på jorden." Dette sigter tydeligvis til springende insekter af ordenen Orthoptera, såsom vandregræshopper, markgræshopper og fårekyllinger, og står i modsætning til de urene "vingede kryb, der går på alle fire," hvilket kan forstås som løbende Orthoptera, såsom kakerlakker, jordkrebs og ørentviste, samt insekter af andre ordener.

'Arbeh (1) oversættes konsekvent med "locust" i Revised Version (British and American). King James Version har som regel "locust," men "grasshopper" i Dom 6,5; Dom 7,12; Job 39,20; Jer 46,23. Septuaginta har som regel akris, "græshoppe"; men har brouchos, "vingeløs græshoppe," i 3 Mos 11,22; 1 Kong 8,37 (akris i parallelstedet, 2 Krøn 6,28); Nah 3,15; og attelebos, "vingeløs græshoppe," i Nah 3,17. 'Arbeh forekommer (2 Mos 10,4-19) i beretningen om græshoppeplagen; i udtrykket "som græshopper i mængde" (Dom 6,5; Dom 7,12); "flere end græshopperne .... utallige" (Jer 46,23);

"Græshopperne har ingen konge,

Dog drager de alle ud i flokke" (Ordsp 30,27).

'Arbeh omtales som en plage i 5 Mos 28,38; 1 Kong 8,37; 2 Krøn 6,28; Sl 78,46; hos Joel og hos Nahum. Disse henvisninger, sammen med det faktum at det er det mest anvendte ord og forekommer 24 gange, berettiger os til at antage, at det er en af de sværmende arter, dvs. Pachtylus migratorius eller Schistocerca peregrina, som fra tid til anden ødelægger store områder i landene omkring Middelhavet.

Cal`am (2), English Versions of the Bible "bald locust," forekommer kun i 3 Mos 11,22. Ifølge Tristram, NBH, blev navnet "bald locust" givet, fordi den i Talmud siges at have et glat hoved. Man har ment, at den er en af slægten Tryxalis (T. unguiculata eller T. nasuta), hvor hovedet er stærkt forlænget.

Chargol (3), King James Version "beetle," Revised Version (British and American) "cricket," kan, da den er et af de springende insekter, ikke være en bille. Det kunne være en fårekylling, men sammenligning med arabisk (se ovenfor) taler for en græshoppe af en eller anden art. Ordet forekommer kun i 3 Mos 11,22.

Se bille.

Haghabh (4) er et af de rene springende insekter i 3 Mos 11,22 (English Versions of the Bible "grasshopper"). Ordet forekommer fire andre steder, ingen steder sammenstillet med navnet på et andet insekt. I spejdernes beretning (4 Mos 13,33) har vi udtrykket: "Vi var i vore egne øjne som græshopper"; i Præd 12,5: "Græshoppen bliver en byrde"; i Es 40,22: "Det er ham, der sidder over jordens kreds, og dens beboere er som græshopper." Disse tre passager taler klart for gengivelsen "grasshopper" i English Versions of the Bible. I det resterende sted (2 Krøn 7,13), ".... hvis jeg befaler græshoppen (English Versions) at fortære landet," synes der at være tale om vandregræshoppen. Uden tvivl blev dette ord, ligesom andre ord, brugt løst. På engelsk er der ingen skarp sondring mellem ordene "grasshopper" og "locust."

Vandregræshopperne hører til familien Acridiidae, som kendetegnes ved korte, tykke antenner og ved at have høreorganerne ved bagkroppens basis. Insekterne i familien Locustidae kaldes almindeligvis "grasshoppers," men samme navn anvendes om de Acridiidae, som ikke findes i sværme. Locustidae har lange, tynde antenner, høreorganer på skinnebenene af forbenene, og hunnerne har lange læggebrodde. Det kan bemærkes, at det insekt, der i Amerika er kendt som den syttenårige græshoppe, og som lejlighedsvis gør omfattende skade på træer ved at lægge sine æg i kvistene, er et helt andet insekt, nemlig en cikade af ordenen Rhynchota. Arter af Cicada findes i Israels land, men anses ikke for skadelige.

Joels Bog er for en stor del optaget af beskrivelsen af en græshoppeplage. Fortolkere er uenige om, hvorvidt den skal forstås bogstaveligt eller allegorisk (se Joel). Fire navne, 'arbeh (1), gazam (5), yeleq (6) og chacil (7), findes i Joel 1,4 og igen i 2,25.

For etymologien af disse navne, se 1 ovenfor. Gazam (Am 4,9; Joel 1,4; Joel 2,25) oversættes i Revised Version (britisk og amerikansk) ensartet med "palmer-worm" Septuaginta kampe, "larve"). Chacil oversættes i Revised Version (britisk og amerikansk) (1 Kong 8,37; 2 Krøn 6,28; Sl 78,46; Es 23,4; Joel 1,4; Joel 2,25) ensartet med "caterpillar". Septuaginta har uden forskel brouchos, "vingeløs græshoppe", og erusibe, "rust" (på hvede). Yeleq (Sl 105,34; Jer 51,14; Jer 51,27; Joel 1,4; Joel 2,25; Nah 3,15; Nah 3,16) er overalt "canker-worm" i Revised Version (britisk og amerikansk), undtagen i Sl 105,34, hvor American Standard Revised Version har "grasshopper". King James Version har "caterpillar" i Salmerne og Jeremias og "canker-worm" i Joel og Nahum. Septuaginta har uden forskel akris og brouchos. "Palmerworm" og "canker-worm" er begge gammelengelske betegnelser for larver, som strengt taget er larverne af lepidopteriske insekter, dvs. sommerfugle og møl.

Selv om disse fire ord forekommer i Joel 1,4 og 2,25, viser en betragtning af bogen som helhed ikke, at der sigtes til hærgen fra fire forskellige skadeinsekter, men snarere til ét enkelt, nemlig græshoppen. Disse ord kan derfor betragtes som forskellige navne for græshoppen, med henvisning til forskellige udviklingsstadier hos insektet. Det er sandt, at ordene ikke forekommer i helt samme rækkefølge i 1,4 og i 2,25, men mens det førstnævnte vers angiver en bestemt rækkefølge, gør det sidstnævnte det ikke. Hvis alle fire ord derfor sigter til græshoppen, er "palmer-worm", "canker-worm", "caterpillar" og Septuagintas erusibe, "rust", åbenlyst upassende.

Gobh (8) findes i det vanskelige sted (Am 7,1): ".... Han formede græshopper (King James Version "grasshoppers", King James Version randnote "green worms", Septuaginta akris) ved begyndelsen af fremvæksten af det sene græs"; og (Nah 3,17) i ".... dine marskaller (er) som sværme af græshopper (hebraisk gobh gobhay; King James Version "great grasshoppers"), som slår lejr i hegnene på den kolde dag, men når solen står op, flygter de bort, og deres sted kendes ikke, hvor de er." Det beslægtede gebh (9) forekommer kun én gang, i Es 33,4, også et omstridt sted: "Og jeres bytte skal samles, som larven (chacil) samler; som græshopper (gebhim) springer, skal mennesker springe over det." Det er umuligt at afgøre, hvilken art der menes, men en eller anden slags græshoppe eller markgræshoppe passer til ethvert af disse steder.

I 5 Mos 28,42, "Alle dine træer og frugten af din jord skal græshoppen (English Versions of the Bible) tage i besiddelse," har vi (10) tselatsal, Septuaginta erusibe). Det samme ord oversættes i 2 Sam 6,5 og Sl 150,5 to gange med "cymbals", i Job 41,7 med "fish-spears" og i Es 18,1 med "rustling". Som anført i 1 ovenfor er det et onomatopoietisk ord, og i 5 Mos 28,42 kan det meget vel sigte til lyden af vingerne fra en græshoppesværm.

I Det Nye Testamente har vi (11) akris, "græshoppe", Johannes Døbers føde (Matt 3,4; Mark 1,6); det samme ord bruges billedligt i Åb 9,3; Åb 9,1; og også i Apokryferne (Judit 2,20; Salomos Visdom 16,9; og se 2 Esdras 4,24).

3. Vaner:

Græshoppesværmene består af utallige individer. De udsagn, der undertiden fremsættes om, at de formørker himlen, må ikke tages alt for bogstaveligt. De frembringer ikke mørke, men deres virkning kan være som en tyk skys. Deres bevægelser bestemmes i høj grad af vinden, og mens marker, der ligger i deres bane, kan blive lagt øde, kan andre ved siden af være upåvirkede. Det er muligt ved kraftig vinken at holde et bestemt jordstykke fri for dem, men sædvanligvis kan der ikke findes mænd nok til at beskytte markerne mod deres hærgen.

Store fugle har man set flyve gennem en græshoppesværm med åbne næb og fylde deres kro med insekterne. Tristram, NHB, fortæller, hvordan han så fiskene i Jordan nyde et lignende måltid, da græshopperne faldt ned i strømmen. Hungræshoppen graver ved hjælp af æglæggeren for enden af sin bagkrop et hul i jorden og lægger deri en masse æg, som kittes sammen med et kirtelsekret. En effektiv måde at håndtere græshopperne på er at samle og ødelægge disse ægmasser, og det er sædvane, at de lokale myndigheder tilbyder en betydelig belønning for et mål æg. Ungerne, før de kan flyve, fejes ofte ned i gruber eller grøfter, der er gravet til formålet, og brændes.

Ungerne har den samme generelle form som de voksne insekter, men adskiller sig ved at være små, sorte og vingeløse. De tre tydelige stadier i sommerfugles og andre højere insekters metamorfose kan ikke skelnes hos græshopper. De skifter hud omkring seks gange og kommer ud af hvert hudskifte større end før. Først er der ingen vinger. Efter flere hudskifter findes små og ubrugelige vinger, men det er først efter det sidste hudskifte, at insekterne er i stand til at flyve. Ved de tidlige hudskifter findes de bittesmå sorte nymfer i pletter på jorden og hopper af vejen, når de forstyrres. Senere løber de, indtil de kan flyve.

På alle stadier er de ødelæggende for vegetationen. Nogle bemærkelsesværdige billeder af deres hærgen findes i Joel 1,6; Joel 1,7: "For et folk er draget op mod mit land, stærkt og uden tal; dets tænder er en løves tænder, og det har en løvindes kindtænder. Det har lagt min vinstok øde og afbarket mit figentræ; det har gjort det helt bart og kastet det bort; dets grene er blevet hvide" (se også 2,2-9.20).

4. Billedligt:

Vandregræshopper er redskaber for Guds vrede (2 Mos 10,4-19; 5 Mos 28,38; 5 Mos 28,42; 2 Krøn 7,13; Sl 78,46; Sl 105,34; Nah 3,15-17; Salomos Visdom 16,9; Åb 9,3); de er et billede på en invaderende hær (Jer 51,14; Jer 51,27); de sammenlignes med heste (Joel 2,4; Åb 9,7); i Job 39,20 siger Jahve om hesten: "Har du fået den til at springe som en vandregræshoppe?" KJV: "Kan du gøre den bange som en græshoppe?" Vandregræshopper er blandt de "fire ting, som er små på jorden, men ... er overmåde vise" (Ordsp 30,27). Ligesom stjernerne og havets sand er vandregræshopper et billede på det, der ikke kan tælles (Dom 6,5; Dom 7,12; Jer 46,23; Judit 2,20). Græshopper er et symbol på ubetydelighed (4 Mos 13,33; Præd 12,5; Es 40,22; 2 Esdras 4,24).

5. Vandregræshopper som føde:

Araberne tilbereder vandregræshoppens bryststykke som mad; det indeholder de store vingemuskler. De river hovedet af, og når det løsner sig, tager det en masse af indvoldene med sig, og de fjerner bagkroppen (eller "halen"), benene og vingerne. Bryststykkerne bliver, hvis de ikke straks spises, tørret og gemt som et forråd af føde til en mager tid. Tanken om at spise vandregræshopper, når de er tilberedt på denne måde, bør ikke virke så frastødende som tanken om at spise hele insektet. I lyset af dette er det ikke utroligt, at Johannes Døbers føde skulle have været "vandregræshopper og vild honning" (Matt 3,4).

Se INSECTS.

Alfred Ely Day