ga-hen'-a (geenna (se Grimm-Thayer under ordet)): Gehenna er en translitteration fra den aramæiske form af det hebraiske ge-hinnom, "Hinnoms dal". Denne sidstnævnte form er dog sjælden i Det Gamle Testamente; det almindelige navn er "Hinnoms søns dal". Septuaginta oversætter som regel; hvor den translittererer, er formen forskellig fra Gehenna og varierer. I Det Nye Testamente er den korrekte form Gee'nna med trykket på næstsidste stavelse, ikke Ge'enna. Der er ingen grund til at antage, at Hinnom er andet end et almindeligt patronymikon, skønt man har foreslået at finde en forvanskning af navnet på et afgudsbillede i det (EB, II, 2071). I Det Nye Testamente (KJV's randnote) forekommer Gehenna i Matt 5,22; Matt 5,29; Matt 5,30; Matt 10,28; Matt 18,9; Matt 23,15; Matt 23,33; Mark 9,43; Mark 9,15; Mark 9,47; Luk 12,5; Jak 3,6. I alle disse tilfælde betegner det stedet for de ondes evige straf, almindeligvis i forbindelse med den endelige dom. Det forbindes med ild som kilden til pine. Både legeme og sjæl kastes i det. Dette skal ikke forklares ud fra det princip, at Det Nye Testamente taler billedligt om tilstanden efter døden i legemlige udtryk; det forudsætter opstandelsen. I KJV og Revised Version (britisk og amerikansk) gengives Gehenna med "helvede" (se Det Nye Testamentes eskatologi). At "Hinnoms dal" blev den tekniske betegnelse for stedet for den endelige straf, skyldtes to årsager. For det første havde dalen været sæde for den afguderiske dyrkelse af Molok, til hvem børn blev ofret ved ild (2 Krøn 28,3; 2 Krøn 33,6). For det andet blev stedet på grund af disse skikke vanhelliget af kong Josija (2 Kong 23,10) og blev som følge deraf i profetien forbundet med den dom, der skulle ramme folket (Jer 7,32). Også det forhold, at byens affald blev samlet dér, kan have bidraget til at gøre navnet ensbetydende med den yderste urenhed. Topografisk er identifikationen af Hinnoms dal stadig usikker. Den er skiftevis blevet identificeret med sænkningen på Jerusalems vestlige og sydlige side, med den midterste dal og med dalen mod øst. Jf. EB, II, 2071; DCG, I, 636; RE3, VI.

Geerhardus Vos