Grube
På engelsk: Pit
Easton's Bible Dictionary
Et hul i jorden (2 Mos 21,33, 34), en cisterne til vand (1 Mos 37,24; Jer 14,3), et hvælvet rum (41,9), en grav (Sl 30,3). Det bruges billedligt om ulykke (Sl 9,15) og er navnet på det usynlige sted for ve (Åb 20,1, 3). Beggruberne i Siddims dal var brønde, som gav asfalt (1 Mos 14,10).
International Standard Bible Encyclopedia
Grav/kule
Ordet oversætter forskellige hebraiske ord, hvoraf de vigtigste er:
(1) bor, "kule" eller "cisterne," lavet ved udgravning (1 Mos 37,20); deraf "fangehul" (Jer 38,6, randnote "kule");
(2) be'er, "kule" eller "brønd," lavet ved udgravning (1 Mos 21,25);
(3) she'ol, som i KJV almindeligvis gengives med "helvede" (se HELL);
(4) shachath, en kule i jorden til at fange vilde dyr. (1), (2) og (4) ovenfor bruges billedligt om "gravens" kule eller om "sheol" (Sl 28,1; Sl 30,3; Job 33,24). KJV gengiver undertiden fejlagtigt (4) med "forrådnelse."
(5) pachath, "kule," bogstaveligt (2 Sam 17,9) og billedligt (Jer 48,43).
I Det Nye Testamente gengiver "pit" bothunos (Matt 15,14), som betyder enhver slags hul i jorden. I det tilsvarende sted i Luk (14,5 KJV) har teksten phrear, "brønd," det samme som (2) ovenfor. For "bundløs afgrund" (Åb 9,1, KJV osv.).
Se ABYSS.
T. Lewis
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).