Spring til indhold

Den frie bibel

Esajas' Bog 14

1 For HERREN vil forbarme sig over Jakob og igen udvælge Israel og anbringe dem i deres land; og den fremmede vil slutte sig til dem, og de vil holde sig til Jakobs hus.
2 Folkene vil tage dem og bringe dem til deres sted, og Israels hus vil tage dem i besiddelse som karle og tjenestepiger i HERRENS land; de holder dem fanget som de selv var fanget af, og hersker over deres undertrykkere.
3 På den dag, når HERREN skaffer dig ro efter din trængsel og din uro og efter det hårde arbejde som blev udført af dig,
4 da vil du istemme denne spottesang imod Babylons konge og sige:
»Hvor en undertrykker dog er færdig,
hans hærgen er slut!«
5 HERREN har brækket ugudeliges stok, herskernes stav,
6 der slog folk i harme med slag uden ophør,
herskede over de folkeslag i vrede, i forfølgelse, uden at han viste skånsel.
7 Hele jorden° hviler og har ro,
de bryder ud i jubel.
8 Cypresserne glæder sig over dig
sammen med Libanons cedre:
»Siden du er lagt ned, kommer ingen over os for at fælde os.«
9 Dødsriget° dernede ryster for at møde dig
når du kommer;
det vækker dødninge for dig, alle jordens herskere,
de rejser sig fra deres troner. alle folkeslagenes konger
10 De svarer alle sammen
og siger til dig:
»Også du er blevet kraftløs ligesom vi,
du ligner os!«
11 Din stolthed er styrtet ned i dødsriget dine harpers klang;
under dig bredes maddiker ud som leje,
orm er dit dække.
12 Hvordan er du dog faldet ned fra himlen,
du morgenstjerne, du morgenrødens søn?
Du ligger fældet på jorden,
du der besejrede folkeslag.
13 Og du sagde i dit hjerte:
»Jeg vil stige op til himlen, oppe over Guds stjerner vil jeg rejse min trone,
og jeg vil sætte mig på rådsforsamlingsbjerget
i det yderste nord;
14 jeg vil stige op over skyhøjderne,
jeg vil gøre mig lige med den Højeste!«
15 Men til dødsriget vil du blive bragt ned, til gravens dybder!
16 Når de ser dig, vil de stirre på dig,
de vil give agt på dig:
»Er det virkelig den mand der fik jorden til at ryste,
der fik kongeriger til at vakle,
17 der gjorde verden til en ørken
og nedrev byer,
der ikke lod sine fanger tage hjem?«
18 Alle folkenes konger,
alle lå de i herlighed,
hver i sit hus;
19 men du, du er smidt hen, fjernt fra din grav, som en foragtet kvist,
dækket til med dræbte, der er gennemboret med sværd,
der går ned i stenfyldt grav; som et nedtrådt ådsel.
20 Du vil ikke forenes med dem i en grav,
for dit land har du lagt øde,
dit folk har du dræbt;
for evigt nævnes ikke ondes afkom.
21 Gør en slagtebænk klar til hans sønner på grund af deres fædres synd,
så de ikke rejser sig og tager jorden i besiddelse
eller fylder verden overalt med byer.
22 »Jeg vil rejse mig imod dem,« lyder Hærskarers HERRES° udsagn, »og jeg vil udslette Babyloniens navn og rest og afkom og slægt,«
lyder HERRENS udsagn.
23 »Og jeg vil gøre den til ejendom for pindsvin og til vandfyldt sump og feje den væk med ødelæggelsens kost,« lyder Hærskarers HERRES udsagn.
24 Hærskarers HERRE har svoret og sagt: »Sandelig,
som jeg har tænkt mig,
vil det blive,
og som jeg har besluttet,
vil det ske:
25 At jeg vil knuse Assur i mit land
og trampe ham ned på mine bjerge,
så hans åg vil vige fra dem,
og hans byrde fjernes fra deres skuldre!«
26 Det er den plan der er lagt for hele jorden,
og det er den hånd der er strakt ud over alle folkeslagene.
27 For Hærskarers HERRE har besluttet det,
hvem kan så forhindre det?
Hans hånd er strakt ud,
hvem kan så tvinge den tilbage?
28 I det år hvor kong Akaz døde, kom dette udsagn:
29 Glæd dig ikke, hele du Filistæa,
over at den blev knækket, den stav som slog dig;
for fra slangens rod vil der komme en giftslange,
og dens afkom er en flyvende drage.
30 Og de førstefødte af de ringe vil finde mad,
og de fattige lejre sig trygt;
men jeg vil dræbe din rod med sult,
og man vil myrde din rest.
31 Hyl, du port!
Skrig, du by!
Fortvivl, hele du Filistæa!
For fra nord kommer der røg,
og og ingen er alene i hans horder.
32 Og hvad skal man svare et folkeslags budbringere?
At HERREN har grundlagt Zion,
og dér skal de elendige i hans folk søge tilflugt.