Spring til indhold

Den frie bibel

Esajas' Bog 17

1 Udsagn om Damaskus.
Se, Damaskus fjernes fra at være en by,
og den vil blive en ruinhob.
2 Aro’ers byer bliver forladt;
de bliver til fårehjorde,
og de lejrer sig der,
og ingen skræmmer dem.
3 Fæstning forsvinder fra Efraim
og kongedømme fra Damaskus.
Resten af Aram
bliver som Israels børns herlighed,
siger Hærskarers° HERRE.
4 På den dag
vil Jakobs herlighed svinde
og hans køds fedme svinde ind.
5 Og så, som når en høster korn
og med armen skærer aksene af,
vil det gå når man samler aks
i Refaims Dal.
6 Men der vil blive en efterslæt tilbage dér,
som når man slår oliven ned:
To-tre bær i trætoppen,
fire–fem på dets frugtbare kviste,
sådan er HERRENS, Israels Guds, udsagn.
7 På den dag vil mennesket se mod sin skaber
og dets øjne se hen til Israels Hellige.
8 Og det vil ikke se hen til altrene, dets hænders værk;
og det dets fingre har lavet,
vil det ikke se på,
hverken Ashera-pælene eller røgelsesaltrene.
9 På den dag vil dets stærke byer blive som de forladte skove og bjergtoppen,
som de har forladt på grund af Israels børn,
og der vil blive ørken.
10 For du har glemt din frelses Gud
og ikke husket på din styrkes klippe;
derfor planter du skønheders planter
og sætter en fremmeds vinranker.
11 Den dag du planter, sætter du hegn omkring,
og om morgenen får du din plantning til at blomstre;
men flygtet er høsten på en dag med sygdom
og ulægelig smerte.
12 Ve! Der er larm af mange folkeslag!
Som havenes larmen larmer de,
et bulder af folkefærd!
De buldrer som mægtige vandes buldren.
13 Folkeslag buldrer som mange vandes buldren,
men han truer det
så det flygter langt bort;
det jages som avner på bjergene af vind
og som en kugletidsel af hvirvelvind.
14 Ved aftenstid – se, der er rædsel!
Førend morgen – de er ikke mere!
Dette er hvad de der plyndrer os, får,
og den lod får de der røver fra os.