Esajas' Bog 22
1 Udsagn om Synernes Dal.
Hvad er der dog med dig, siden du med alle dine er gået op på tagene?
Hvad er der dog med dig, siden du med alle dine er gået op på tagene?
2 Så fuld af råb,
du støjende by,
du jublende stad!
Dine dræbte er ikke dræbt med sværd
og ikke døde i krig.
du støjende by,
du jublende stad!
Dine dræbte er ikke dræbt med sværd
og ikke døde i krig.
3 Alle dine ledere er flygtet sammen,
uden bue er de fanget;
alle der befandt sig hos dig,
er fanget sammen,
de var flygtet langt bort.
uden bue er de fanget;
alle der befandt sig hos dig,
er fanget sammen,
de var flygtet langt bort.
4 Derfor sagde jeg: »Vend blikket fra mig,
jeg er bitter i min gråd
træng ikke ind på mig for at trøste mig
over ødelæggelsen af mit folks datter.«
jeg er bitter i min gråd
træng ikke ind på mig for at trøste mig
over ødelæggelsen af mit folks datter.«
5 For en dag med bestyrtelse og nedtrampning og forvirring
er det for Herren, Hærskarers° HERRE i Synernes Dal,
man bryder en mur ned, og der er et skrig rettet hen mod bjerget.
er det for Herren, Hærskarers° HERRE i Synernes Dal,
man bryder en mur ned, og der er et skrig rettet hen mod bjerget.
6 Og Elam tog kogger op,
med bemandede stridsvogne, ryttere,
og Kir viste deres skjolde frem.
med bemandede stridsvogne, ryttere,
og Kir viste deres skjolde frem.
7 Og så
blev dine udvalgte dale fulde af vogne,
og rytterne tog opstilling ved byporten.
blev dine udvalgte dale fulde af vogne,
og rytterne tog opstilling ved byporten.
8 Han fjernede Judas værn,
og på den dag så du hen
til Skovhusets våben.
og på den dag så du hen
til Skovhusets våben.
9 Og revnerne i Davidsbyens bymur så I, for der var mange af dem,
og I samlede den nederste dams vand.
og I samlede den nederste dams vand.
10 I talte Jerusalems huse
og nedbrød husene
for at befæste bymuren.
og nedbrød husene
for at befæste bymuren.
11 I anlagde et reservoir mellem de to mure
til vandet fra den gamle dam,
men I så ikke op til ham der havde gjort det;
og ham der havde planlagt det for lang tid siden, så I ikke efter.
til vandet fra den gamle dam,
men I så ikke op til ham der havde gjort det;
og ham der havde planlagt det for lang tid siden, så I ikke efter.
12 Herren, Hærskarers HERRE, kaldte den dag
til gråd og til klage
og til at klippe sig skaldet
og tage sørgetøj på.
til gråd og til klage
og til at klippe sig skaldet
og tage sørgetøj på.
13 Men se, der er fryd og glæde,
man dræber okse og slagter får,
man spiser kød og drikker vin:
»Lad os spise
og drikke,
for i morgen skal vi dø!«
man dræber okse og slagter får,
man spiser kød og drikker vin:
»Lad os spise
og drikke,
for i morgen skal vi dø!«
14 Men Hærskarers HERRE åbenbarede sig tydeligt:
»Denne synd kan ikke sones for jer, før I dør!«
siger Herren Hærskarers HERRE.
»Denne synd kan ikke sones for jer, før I dør!«
siger Herren Hærskarers HERRE.
15 Så sagde Herren, Hærskarers HERRE:
»Gå hen til denne forvalter, til Shebna, der er sat over paladset° og sig:
»Gå hen til denne forvalter, til Shebna, der er sat over paladset° og sig:
16 Hvad har du her, og hvem har du her,
siden du har hugget en grav ud til dig her?
Som en der får hugget sin grav ud højt oppe,
som en der får en bolig udhulet til sig i klippen!
siden du har hugget en grav ud til dig her?
Som en der får hugget sin grav ud højt oppe,
som en der får en bolig udhulet til sig i klippen!
17 Se, HERREN vil slynge dig væk,
et langt kast,
stærke mand,
og tage et fast greb i dig!
et langt kast,
stærke mand,
og tage et fast greb i dig!
18 Han vil fuldstændig krølle dig sammen til en sammenfiltret bylt,
en bold hen til et vidtstrakt land;
dér skal du dø,
og dér skal dine herlige vogne
blive til vanære for din herres hus!
en bold hen til et vidtstrakt land;
dér skal du dø,
og dér skal dine herlige vogne
blive til vanære for din herres hus!
19 Jeg støder dig ned fra din stilling,
og han vil styrte dig ned fra dit embede,
og han vil styrte dig ned fra dit embede,
20 Og så, på den dag, vil jeg kalde på min tjener, på Eljakim, Hilkijas søn.
21 Jeg vil klæde ham i din embedsdragt, binde dit bælte om ham og give din myndighed i hans hånd;° og han vil blive en far for Jerusalems indbyggere og for Judas hus.
22 Jeg vil lægge nøglen til Davids hus° på hans skulder,
og hvad han lukker op, kan ingen lukke i,
og hvad han lukker i, kan ingen lukke op.
og hvad han lukker op, kan ingen lukke i,
og hvad han lukker i, kan ingen lukke op.
23 Jeg vil slå ham i som en nagle på et fast sted,
så han bliver en ærestrone for sin fars hus.
så han bliver en ærestrone for sin fars hus.
24 Og på ham vil de hænge al rigdommen fra hans fars familie,° de høje og de lave efterkommere, alle de små kar, både skålene og alle krukkerne.«
25 »På den dag,« lyder Hærskarers HERRES udsagn, »vil den nagle der sad på et fast sted, vige, og den brækkes af og falder ned, og det der hang på den, udslettes, for HERREN har talt.«
Henter interlinear…