Esajas' Bog 33
1 Ve dig, du ødelægger,
der ikke selv er blevet ødelagt!
Og troløse,
som de ikke har handlet troløst imod!
Når du er holdt op med at ødelægge,
vil du blive ødelagt,
når du er færdig
med at handle troløst,
vil de handle troløst mod dig.
der ikke selv er blevet ødelagt!
Og troløse,
som de ikke har handlet troløst imod!
Når du er holdt op med at ødelægge,
vil du blive ødelagt,
når du er færdig
med at handle troløst,
vil de handle troløst mod dig.
2 HERREN, vær os nådig, vi har håbet på dig;
vær du vores støtte om morgenen,
ja, vores frelse i nødens tid.
vær du vores støtte om morgenen,
ja, vores frelse i nødens tid.
3 For lyden af larmen
flygter folkene;
når du rejser dig
spredes folkeslag.
flygter folkene;
når du rejser dig
spredes folkeslag.
4 Og jeres bytte samles,
som græshoppen samler;
som en græshoppesværm kaster sig over det.
som græshoppen samler;
som en græshoppesværm kaster sig over det.
5 HERREN er ophøjet,
for han bor i det høje;
han fylder Zion med ret og retfærdighed.
for han bor i det høje;
han fylder Zion med ret og retfærdighed.
6 Og dine tiders stabilitet
vil være en rigdom af frelse, visdom og kundskab;
en HERRENS frygt vil være dens skat.
vil være en rigdom af frelse, visdom og kundskab;
en HERRENS frygt vil være dens skat.
7 Nu skriger deres helt om hjælp udenfor;
fredens budbringere græder bittert.
fredens budbringere græder bittert.
8 Hovedveje er lagt øde,
ingen går mere over en sti.
Han har brudt pagten,
foragtet byer,
ikke agtet noget menneske.
ingen går mere over en sti.
Han har brudt pagten,
foragtet byer,
ikke agtet noget menneske.
9 Landet sørger, sygner hen,
Libanon bliver til skamme, visner;
Saron bliver som ørkenen,
Basan og Karmel kaster bladene.
Libanon bliver til skamme, visner;
Saron bliver som ørkenen,
Basan og Karmel kaster bladene.
10 Nu rejser jeg mig, siger HERREN;
nu vil jeg lade mig ophøje,
nu vil jeg blive højt ophøjet.
nu vil jeg lade mig ophøje,
nu vil jeg blive højt ophøjet.
11 I undfanger hø, føder halm;
jeres ånd er en ild, der vil fortære jer selv.
jeres ånd er en ild, der vil fortære jer selv.
12 Og folk skal brændes som kalk,
som afhuggede torne der brænder op i ild.
som afhuggede torne der brænder op i ild.
13 Hør, I der er langt borte, hvad jeg har gjort,
og kend, I der er nær, min styrke!
og kend, I der er nær, min styrke!
14 Syndere på Zion vil frygte,
bæven gribe gudløse:
»Hvem af os kan bo ved en fortærende ild?
Hvem af os kan bo ved det evige bål?«
bæven gribe gudløse:
»Hvem af os kan bo ved en fortærende ild?
Hvem af os kan bo ved det evige bål?«
15 Den der vandrer i retfærdighed
og taler retskaffenhed;
den der forkaster vinding ved undertrykkelse;
den der med sine hænder afviser
at gribe efter bestikkelse;
den der stopper sine ører til
for ikke at høre om blodsudgydelse,
og som lukker sine øjne
for ikke at se på ondskab:
og taler retskaffenhed;
den der forkaster vinding ved undertrykkelse;
den der med sine hænder afviser
at gribe efter bestikkelse;
den der stopper sine ører til
for ikke at høre om blodsudgydelse,
og som lukker sine øjne
for ikke at se på ondskab:
16 Han vil bo på høje steder,
klippefæstninger vil blive hans tilflugt,
brød gives ham,
vand sikres ham.
klippefæstninger vil blive hans tilflugt,
brød gives ham,
vand sikres ham.
17 Dine øjne vil betragte kongen i hans skønhed,
de ser et vidt udstrakt land.
de ser et vidt udstrakt land.
18 Du vil tænke dybt° over rædslen:
»Hvor er der en skriver? Hvor er der en vejer?
Hvor er der en der tæller tårnene?«
»Hvor er der en skriver? Hvor er der en vejer?
Hvor er der en der tæller tårnene?«
19 Du vil ikke mere se det frække folk,
et folk med ubegribeligt sprog som man ikke kan forstå,
med stammende tale som man ikke kan fatte.
et folk med ubegribeligt sprog som man ikke kan forstå,
med stammende tale som man ikke kan fatte.
20 Betragt Zion, vores festforsamlings stad;
dine øjne vil se Jerusalem,
en sorgløs boplads,
et telt der ikke vil blive pakket sammen,
hvis pløkke aldrig i evighed rykkes op,
og ingen af dets reb rives over.
dine øjne vil se Jerusalem,
en sorgløs boplads,
et telt der ikke vil blive pakket sammen,
hvis pløkke aldrig i evighed rykkes op,
og ingen af dets reb rives over.
21 Men der vil HERREN være herlig for os,
et sted med floder, brede strømme;
ingen skibe med årer vil lægge til der,
og store skibe vil ikke sejle forbi det.
et sted med floder, brede strømme;
ingen skibe med årer vil lægge til der,
og store skibe vil ikke sejle forbi det.
22 For HERREN er vores dommer,
HERREN er vores lovgiver,
HERREN er vores konge,
han vil frelse os.
HERREN er vores lovgiver,
HERREN er vores konge,
han vil frelse os.
23 Dine reb er løsnede;
så de ikke holder masten fast,
de har ikke bredt sejlene ud.
Da deles røvet bytte i mængde
halte plyndrer rovet.
så de ikke holder masten fast,
de har ikke bredt sejlene ud.
Da deles røvet bytte i mængde
halte plyndrer rovet.
24 Og ingen indbygger vil da sige:
»Jeg er syg.«
Folket der bor der,
har fået syndsforladelse.
»Jeg er syg.«
Folket der bor der,
har fået syndsforladelse.
Henter interlinear…