Esajas' Bog 36
1 Derefter, i kong Hizkijas fjortende år, drog Sankerib, Assyriens konge, op mod alle Judas faste byer og indtog dem.
2 Assyriens konge sendte sin hovedforhandler fra Lakish til Jerusalem, til kong Hizkija, med en stor styrke; og han stillede sig ved den øverste dams vandledning, der ligger ved vejen til vaskepladsen.
3 Så gik Eljakim, Hilkijas søn, der var hofchef, ud til ham, sammen med Shebna, skriveren, og Joa, Asafs søn, sekretæren.
4 Hovedforhandleren sagde til dem: »Sig til Hizkija: Sådan siger den store konge, Assyriens konge: Hvad er det for en tillid som du stoler på?
5 Jeg siger: Er løs snak virkelig nok som en plan og styrke til krig? Så, hvem stoler du på siden du gør oprør mod mig?
6 Se, du stoler på denne stok af knækket siv, på Egypten. Hvis nogen støtter sig på den, går den ind i hans hånd og gennemborer den. Sådan er Farao, Egyptens konge, for alle dem der stoler på ham.
7 Og hvis du siger til mig: ›Vi stoler på HERREN, vores Gud!‹ er det så ikke ham hvis høje og altre Hizkija har fjernet da han sagde til Juda og til Jerusalem: ›Foran dette alter skal I tilbede‹?
8 Og nu, indgå et væddemål med min herre, Assyriens konge, så vil jeg give dig to tusind heste, hvis du på din side kan sætte ryttere på dem.
9 Hvordan vil du afvise en eneste kaptajn° blandt min herres ringeste officerer°? Men du stoler på Egypten angående vogne og ryttere.
10 Og nu, mon jeg, uden at HERREN er med mig, er draget op mod dette land for at ødelægge det? HERREN sagde til mig: Drag op til dette land og ødelæg det!«
11 Da sagde Eljakim og Shebna og Joa til hovedforhandleren: »Tal dog til dine ydmyge embedsmænd på aramæisk, for det forstår vi; tal ikke til os på judæisk i folkets påhør mens de er på bymuren.«
12 Men hovedforhandleren sagde: »Har min herre sendt mig til din herre og til dig for at tale disse ord? Mon ikke det er til de mænd der sidder på bymuren, og som skal æde deres egne ekskrementer og drikke deres egen urin sammen med jer?«
13 Så stod hovedforhandleren frem og råbte med høj stemme på judæisk: »Hør den store konge, Assyriens konges, ord!
14 Sådan siger kongen: Lad ikke Hizkija bedrage jer, for han vil ikke kunne redde jer!
15 Og lad ikke Hizkija få jer til at stole på HERREN ved at sige: HERREN vil helt sikkert udfri os; denne by skal ikke gives i Assyriens konges magt.°
16 Hør ikke på Hizkija; for sådan siger Assyriens konge: Slut fred med mig, og gå ud til mig og spis hver af sin vinstok og hver af sit figentræ, og drik vand hver af sin brønd,
17 indtil jeg kommer og tager jer til et land som jeres land, et land med korn og vin, et land med brød og vingårde.
18 Lad ikke Hizkija forføre jer ved at sige: HERREN vil udfri os! Har folkeslagenes guder mon udfriet hver sit land af Assyriens konges magt?°
19 Hvor er Hamats og Arfads guder? Hvor er Sefarvajims guder? Er det sådan at de fik udfriet Samaria af min magt?
20 Hvem er der iblandt alle disse landes guder der har udfriet deres land af min magt? Er det så sådan at HERREN vil kunne udfri Jerusalem af min magt?«
21 Men de tav og svarede ham ikke et ord; for befalingen fra kongen var sådan: Svar ham ikke!
22 Så kom Eljakim, Hilkijas søn, der var hofchef, og Shebna, skriveren, og Joa, Asafs søn, sekretæren, til Hizkija med flængede klæder; og de rapporterede hovedforhandlerens ord til ham.
Henter interlinear…