Spring til indhold

Den frie bibel

Esajas' Bog 41

1 Lyt i stilhed til mig, I kystområder!
Lad folkeslag få ny styrke!
Lad dem komme nær, så skal de tale;
lad os sammen komme frem for retten!
2 Hvem vakte ham fra Østen,
kalder ham i retfærdighed til efterfølgelse
overgiver folkeslag foran ham°
og lader konger blive trådt ned?
Han gør hans sværd til støv,
hans bue til bortblæste avner.
3 Han forfølger dem, drager frem i fred,
ruten som hans fødder ikke går.
4 Hvem udrettede og gjorde det?
Han der kaldte slægterne frem fra begyndelsen!
Jeg, HERREN, er den første,
og hos de sidste er jeg den samme.
5 Kystområderne så det og frygtede,
jordens ender bævede;
de nærmede sig og kom.
6 Den ene hjælper den anden
og siger til sin ven:°
»Stå fast!«
7 Metalarbejderen opmuntrede guldsmeden,
den der var ved at glatte med hammer, den der var ved at hamre på ambolten;
han siger om sammenføjningen: »Den er god!«
Og så fæstnede han det med nagler, så det ikke kan vælte.
8 Men du, Israel, min tjener,
Jakob, som jeg udvalgte,
efterkommer af min kære ven Abraham!
9 Du som jeg hentede fra jordens ender
og kaldte fra dens yderste grænser,
og som jeg sagde til: Du er min tjener,
jeg har udvalgt dig og ikke forkastet dig!
10 Frygt ikke, for jeg er med dig!
Vær ikke bange for jeg er din Gud;
jeg har styrket dig,
ja, jeg har hjulpet dig,
ja, jeg har holdt dig oppe med min retfærdigheds højre hånd.
11 De vil jo blive til skamme og beskæmmes,
alle de der bliver vrede på dig;
de vil blive til intet og gå til grunde,
de mænd der strides med dig,
12 Du vil lede efter dem,
men ikke finde dem,
de mænd der skændes med dig;
de vil blive til det rene ingenting,
de mænd der kæmper imod dig.
13 For jeg er HERREN din Gud,
der griber fast i din højre hånd,
der siger til dig: Frygt ikke,
jeg har hjulpet dig.
14 Frygt ikke,
Jakobs orm,
Israels mænd!
Jeg hjælper dig, lyder HERRENS udsagn,
og din løser er Israels Hellige.
15 Se, jeg gør dig til en tærskeslæde
skarp, ny,
med mange skær;
du vil tærske bjerge
og knuse,
og du vil gøre høje til avner.
16 Du spreder dem,
og vinden tager dem,
og en storm strør dem ud.
Men du vil juble over HERREN,
af Israels Hellige vil du rose dig.
17 De elendige og de fattige leder efter vand,
men der er ikke noget,
deres tunge tørrer ud af tørst.
Jeg, HERREN, vil bønhøre dem,
jeg, Israels Gud – vil ikke forlade dem.
18 Jeg vil åbne floder over nøgne høje
og kilder midt i dale.
Jeg vil gøre ørken til en vandrig sø
og tørt land til kildevæld.
19 I ørkenen vil jeg anbringe
cedertræ, akacietræ
og myrtetræ og oliventræ;
på den øde slette vil jeg sætte cypresser
sammen med elm og buksbom,
20 for at de skal se og vide,
lægge mærke til og indse samtidig
at HERRENS hånd har gjort dette,
og Israels Hellige har skabt det.
21 Forelæg jeres sag, siger HERREN;
fremlæg jeres stærke beviser, siger Jakobs konge.
22 Lad dem fremlægge og forkynde for os
hvad der skal ske;
de tidligere ting, hvad de betød, skal de forkynde så vi kan lægge os det på sinde,°
og l vide hvad enden på dem bliver,
eller lad os høre hvad der kommer!
23 Forkynd hvad der vil indtræffe i fremtiden
så vi kan vide at I er guder!
Ja, gør godt eller gør ondt,
så vil vi se hinanden an og samtidig se det.
24 I kommer jo fra intet
og jeres gerning fra ingenting
en afskyelighed er den der vælger jer!
25 Jeg vakte ham fra norden,
og han kom,
fra solens opgang vil han påkalde mit navn;
og han vil komme over guvernører som om de var mørtel,
og som en pottemager der tramper i ler.
26 Hvem har forkyndt noget fra begyndelsen
så vi kunne vide det,
eller fra før så vi kan sige: »Han har ret«?
Ja, der er ingen der forkynder det,
ja, ingen lader os høre det,
ja, ingen hører jeres tale.
27 Først til Zion: »Se, se dem!«
Og til Jerusalem giver jeg en glædesbudbringer.
28 Og jeg ser, men der er ingen,
og af dem er der heller ingen rådgiver
så jeg kunne spørge dem, og de kunne give svar tilbage.
29 Se, de er alle et bedrag,
deres gerninger er intet,
deres støbte billeder er vind og gold.