Spring til indhold

Den frie bibel

Esajas' Bog 42

1 Da det er min tjener, som jeg griber,
min udvalgte som jeg° har foretrukket,
har jeg givet min Ånd over ham.
Han vil udbrede ret til folkeslagene.
2 Han vil ikke skrige og ikke hæve stemmen.
og ikke lade sin røst høre på gaderne.
3 Et knækket rør vil han ikke sønderbryde,
og en ulmende væge vil han ikke slukke.
Han vil føre retten igennem til sandheden.
4 Han bliver ikke mat og knækkes ikke,
indtil han får indført ret i landet°;
og fjerne øer venter på hans lov.
5 Sådan sagde Gud HERREN,
der var skaber af himlene og spændte dem ud,
der bredte jorden ud med dens vækster,
der gav folket på den åndedræt
og ånd° til dem
der færdes på den.
6 Jeg, HERREN, har kaldt dig i retfærdighed,
og jeg tager dig fast ved hånden;
og jeg beskytter dig og gør dig
til en pagt for folket,
til et lys for folkeslagene,
7 for at åbne blindes øjne,
for at føre fanger ud af fængslet,
dem der sidder i mørke, ud af fangehuset.
8 Jeg er HERREN, det er mit navn;
og min ære vil jeg ikke give nogen anden
eller min lovprisning til gudebilleder.
9 De første ting, se, de er sket,
og om nye ting fortæller jeg;
før det spirer frem, vil jeg lade jer høre det.
10 Syng en ny sang for HERREN,
hans lovprisning fra jordens ende;
I der tager ud på havet og alt hvad det rummer,
I kystområder og deres beboere!
11 Ørkenen og dens byer skal løfte stemmen,
lejre hvor Kedar bor;
de der bor på en klippe, skal juble,
fra bjergenes top skal de råbe af glæde.
12 De skal give HERREN ære
og forkynde hans lovprisning på kystområderne.
13 HERREN vil drage ud som helten,
som en kriger vække sin kamplyst
han vil råbe højt, ja, udstøde kampråb,
han vil vise sin magt over for sine fjender.
14 Jeg har tiet fra ældgammel tid,
jeg er tavs, jeg holder mig tilbage;
som den fødende skriger jeg,
jeg stønner og snapper efter luft samtidig.
15 Jeg vil lægge bjerge og høje øde
og lade alle deres planter visne,
og jeg gør floder til kystområder
og udtørrer søer
16 Og jeg leder blinde ad en vej de ikke har kendt,
på stier de ikke har kendt
leder jeg dem;
jeg vil gøre mørket foran dem til lys
og de bakkede områder til slette.
Dette er ordene, jeg udfører dem
og opgiver dem ikke.
17 Vige tilbage og blive dybt til skamme skal de
der stoler på det udskårne billede,
de der siger til et støbt billede:
»I er vores guder.«
18 I døve, hør!
Og I blinde, luk øjnene op for at se!
19 Hvem er blind hvis ikke det er min tjener,
og døv som min budbringer som jeg sender?
Hvem er blind som en hengiven
og blind som HERRENS tjener?
20 Du har set mange ting, men du giver ikke agt;
han åbnede ørerne, men hører ikke.
21 HERREN ønsker for sin retfærdigheds skyld
at gøre loven stor og herlig.
22 Men det er et folk der er udbyttet og udplyndret,
alle er de fangne i huller
og gemt i fængsler.
De er blevet til rov, og der er ingen der redder,
til bytte, og der er ingen der siger:
»Giv tilbage!«
23 Hvem blandt jer vil lægge øre til dette,
vil lytte og høre for fremtiden.
24 Hvem overgav Jakob til plyndring
og Israel til røvere?
Mon ikke HERREN, ham som vi syndede imod?
Men de ville ikke vandre på hans veje,
og ikke lytte til hans lov?
25 Så udøste han harme over ham, sin vrede,
og krigens vold.
Den blussede op rundt omkring imod ham;
men han forstod det ikke;
den brændte ham,
men han tager det ikke til hjerte.