Spring til indhold

Den frie bibel

Esajas' Bog 47

1 Stig ned og sæt dig i støv,
jomfru, du Babylondatter!
Sæt dig på jorden, der er ingen trone,
kaldæernes datter!
For du skal ikke fortsætte med at de kalder dig:
»sart« og »forkælet.«
2 Tag håndkværnen og mal mel;
fjern dit slør,
tag slæbet af, blot lårene,
vad gennem floderne!
3 Lad din nøgenhed blive blottet,
lad også din skam blive set.
Jeg vil tage hævn,
og jeg vil ikke komme et menneske i møde.
4 Vores løser, Hærskarers° HERRE er hans navn,
Israels Hellige.
5 Sæt dig i tavshed, og gå ind i mørket,
kaldæernes datter!
For du skal ikke fortsætte med at de kalder dig:
»Kongerigers herskerinde«.
6 Jeg var vred på mit folk,
jeg vanhelligede den jord jeg gav dem i arv,
og gav dem i din magt;°
du viste dem ikke barmhjertighed,
på en olding gjorde du dit åg meget tungt.
7 Du sagde: »Til evig tid skal jeg være herskerinde «,
så du ikke fik lagt disse ting på dit hjerte,
du har ikke tænkt over enden på det.
8 Så hør nu dette, du vellystige,
som sidder i tryghed,
som siger i dit hjerte:
»Jeg, og ingen anden!
Jeg vil ikke sidde som enke
og ikke kende til barnløshed!«
9 Men disse to ting skal komme over dig,
pludselig, på én dag:
Barnløshed og enkestand;
i deres fulde mål kommer de over dig
på grund af dine mange trolddomskunster,
den store mængde af dine besværgelser.
10 Du satte din lid til din ondskab, du sagde:
»Der er ingen der ser mig.«
Din visdom og din kundskab, de har forført dig,
og du sagde i dit hjerte: »Jeg, og ingen anden!«
11 Men der kommer ulykke over dig,
du vil ikke vide at trylle den væk,
og ødelæggelse vil falde over dig,
du vil ikke kunne sone den;
og over dig vil der pludselig komme
en undergang du ikke ved af.
12 Stå nu frem med dine besværgelser
og dine mange trolddomskunster
som du har slidt dig træt med fra din ungdom;
måske kan du opnå noget,
måske kan du skabe frygt.
13 Du er blevet udmattet af dine mange råd;
lad nu dem stå frem
og hjælpe dig, de der gransker himlen,
de der kigger efter stjernerne,
de der for hver måned meddeler,
hvad der skal komme over dig.
14 Se, de er som strå,
ild brænder dem op,
de kan ikke redde sig selv°
fra flammens magt;
der er ingen glødende kul til at varme sig ved,
ingen ild at sidde overfor.
15 Sådan er de blevet for dig, dem som du har slidt dig træt med,
dem du har handlet med fra din ungdom af,
i hver sin retning farer enhver forvildet rundt ,
der er ingen der frelser dig.