Esajas' Bog 49
1 Hør, I kystområder, på mig,
og lyt, I folk, fra det fjerne!
HERREN kaldte mig fra mors liv,
han nævnte mit navn fra min mors mave.
og lyt, I folk, fra det fjerne!
HERREN kaldte mig fra mors liv,
han nævnte mit navn fra min mors mave.
2 Og han satte min mund som et skarpt sværd, skjulte mig i sin hånds skygge,
gjorde mig til en skarp pil,
og i sit kogger skjulte han mig.
gjorde mig til en skarp pil,
og i sit kogger skjulte han mig.
3 Og han sagde til mig: »Du er min tjener,
Israel, ved dig vil jeg vise min herlighed.«
Israel, ved dig vil jeg vise min herlighed.«
4 Men jeg selv sagde: »Forgæves er jeg blevet træt,
på tomhed og vindpust har jeg brugt min kraft;
alligevel er min ret hos HERREN
og min løn hos min Gud.«
på tomhed og vindpust har jeg brugt min kraft;
alligevel er min ret hos HERREN
og min løn hos min Gud.«
5 Og nu sagde HERREN,
der dannede mig fra min mors liv til sin tjener
for at føre Jakob tilbage til ham,
og Israel, der ikke vil samles;
men jeg bliver i HERRENS øjne æret,
og min Gud er blevet min styrke.
der dannede mig fra min mors liv til sin tjener
for at føre Jakob tilbage til ham,
og Israel, der ikke vil samles;
men jeg bliver i HERRENS øjne æret,
og min Gud er blevet min styrke.
6 Så sagde han: »Det er for lille en ting at du for mig er en tjener
til at rejse Jakobs stammer
og føre den bevarede rest af Israel tilbage.
Jeg vil gøre dig til et lys for folkeslagene,
så min frelse kan nå til jordens ende.«
til at rejse Jakobs stammer
og føre den bevarede rest af Israel tilbage.
Jeg vil gøre dig til et lys for folkeslagene,
så min frelse kan nå til jordens ende.«
7 Sådan sagde HERREN,
Israels løskøber, dets Hellige,
til den der er foragtet af enhver,° til den som folkeslag afskyr,
til herskeres tjener:
»Konger vil se det, og de har rejst sig,
ledere, de vil hylde dig
på grund af HERREN, der er trofast,
Israels Hellige, der udvalgte dig.«
Israels løskøber, dets Hellige,
til den der er foragtet af enhver,° til den som folkeslag afskyr,
til herskeres tjener:
»Konger vil se det, og de har rejst sig,
ledere, de vil hylde dig
på grund af HERREN, der er trofast,
Israels Hellige, der udvalgte dig.«
8 Sådan sagde HERREN:
»På et fordelagtigt tidspunkt bønhørte jeg dig,
og på frelsens dag hjalp jeg dig;
og jeg vil bevare dig og gøre dig til en pagt med folket,
til at rejse landet
og til at fordele det arvede land, der ligger øde,
»På et fordelagtigt tidspunkt bønhørte jeg dig,
og på frelsens dag hjalp jeg dig;
og jeg vil bevare dig og gøre dig til en pagt med folket,
til at rejse landet
og til at fordele det arvede land, der ligger øde,
9 til at sige til fangerne: ›Gå ud!‹
Til dem der er i mørket: ›Kom frem i lyset!‹«
Ved vejene vil de finde græs,
og på alle nøgne høje er der græsning til dem.
Til dem der er i mørket: ›Kom frem i lyset!‹«
Ved vejene vil de finde græs,
og på alle nøgne høje er der græsning til dem.
10 De vil hverken sulte eller tørste,
og ingen hede eller sol vil skade dem;
for han der forbarmer sig over dem, vil føre dem,
og til kilder med vand vil han lede dem.
og ingen hede eller sol vil skade dem;
for han der forbarmer sig over dem, vil føre dem,
og til kilder med vand vil han lede dem.
11 Og jeg gør alle mine bjerge til vej,
og mine hovedveje vil blive anlagt højt oppe.
og mine hovedveje vil blive anlagt højt oppe.
12 Se disse, de kommer langvejsfra,
og se disse, fra nord og fra vest,
og disse fra Sinims land.
og se disse, fra nord og fra vest,
og disse fra Sinims land.
13 Råb af fryd, I himle, og glæd dig, du jord!
I skal bryde ud, bjerge, i jubel!
For HERREN trøster sit folk,
og han forbarmer sig over sine elendige.
I skal bryde ud, bjerge, i jubel!
For HERREN trøster sit folk,
og han forbarmer sig over sine elendige.
14 Men Zion sagde: »HERREN har forladt mig,
og Herren har glemt mig.«
og Herren har glemt mig.«
15 Kan en kvinde mon glemme sit diende barn
så hun ikke forbarmer sig over sit moderskøds søn?
Selv om de også kunne glemme,
så vil jeg ikke glemme dig.
så hun ikke forbarmer sig over sit moderskøds søn?
Selv om de også kunne glemme,
så vil jeg ikke glemme dig.
16 Se, jeg har indgraveret dig i mine håndflader;
dine bymure er altid foran mig.
dine bymure er altid foran mig.
17 Dine sønner kommer hurtigt;
de der rev dig ned og lagde dig øde, vil gå bort fra dig.
de der rev dig ned og lagde dig øde, vil gå bort fra dig.
18 Ret dit blik omkring, og se!
Alle samles, de kommer til dig;
Så sandt jeg lever, lyder HERRENS udsagn,
så skal du iføre dig dem alle som et smykke,
og du skal som bruden binde dem om dig.
Alle samles, de kommer til dig;
Så sandt jeg lever, lyder HERRENS udsagn,
så skal du iføre dig dem alle som et smykke,
og du skal som bruden binde dem om dig.
19 For dine ruiner og dine øde områder
og det ødelagte land,
ja, nu vil du blive for trang at bo i,
og de der lagde dig øde, vil være langt borte.
og det ødelagte land,
ja, nu vil du blive for trang at bo i,
og de der lagde dig øde, vil være langt borte.
20 Stadig vil de sige i dine ører,
de sønner du fik i din barnløshed:
»Stedet er for trangt for mig.
Flyt dig for mig så jeg kan sidde der.«
de sønner du fik i din barnløshed:
»Stedet er for trangt for mig.
Flyt dig for mig så jeg kan sidde der.«
21 Og du har af hjertet sagt:
»Hvem har født mig disse?
Jeg var jo barnløs og ufrugtbar,
landflygtig og forskudt,
men disse, hvem har opfostret dem?
Jeg var jo alene tilbage,
disse, hvor var de henne?«
»Hvem har født mig disse?
Jeg var jo barnløs og ufrugtbar,
landflygtig og forskudt,
men disse, hvem har opfostret dem?
Jeg var jo alene tilbage,
disse, hvor var de henne?«
22 Sådan sagde Herren HERREN:
Se, jeg vil løfte min hånd hen mod folkeslagene
og rejse mit banner hen mod folkene;
de vil bringe dine sønner i favnen,
og dine døtre bæres på skulder.
Se, jeg vil løfte min hånd hen mod folkeslagene
og rejse mit banner hen mod folkene;
de vil bringe dine sønner i favnen,
og dine døtre bæres på skulder.
23 Og konger bliver dine plejefædre
og deres dronninger dine ammer;
med ansigtet mod jorden vil de hylde dig
og slikke dine fødders støv.
Da vil du indse at jeg er HERREN,
for de der håber på mig, vil ikke blive til skamme.
==HERREN vil befri sit folk fra dets fjender@
og deres dronninger dine ammer;
med ansigtet mod jorden vil de hylde dig
og slikke dine fødders støv.
Da vil du indse at jeg er HERREN,
for de der håber på mig, vil ikke blive til skamme.
==HERREN vil befri sit folk fra dets fjender@
24 Mon bytte kan tages fra en kriger?
Og mon en retfærdigs fange kan slippe bort?
Og mon en retfærdigs fange kan slippe bort?
25 Ja, sådan har HERREN sagt:
Selv om en krigers fange kan tages væk,
og en voldsmands bytte kan reddes;
så vil jeg kæmpe mod den der kæmper imod dig,
og dine sønner vil jeg frelse.
Selv om en krigers fange kan tages væk,
og en voldsmands bytte kan reddes;
så vil jeg kæmpe mod den der kæmper imod dig,
og dine sønner vil jeg frelse.
26 Og jeg vil lade dine undertrykkere æde deres eget kød,
de vil beruse sig i deres eget blod som i sød vin;
så vil ethvert menneske indse at jeg, HERREN, er din frelser,
og Jakobs Mægtige, din løskøber.
de vil beruse sig i deres eget blod som i sød vin;
så vil ethvert menneske indse at jeg, HERREN, er din frelser,
og Jakobs Mægtige, din løskøber.
Henter interlinear…