Esajas' Bog 63
1 Hvem er han der kommer fra Edom,
i højrøde klæder fra Bozra,
han der er prægtig i sin dragt,
han der skrider frem i sin store kraft?
»Det er mig, der taler om retfærdighed,
der er mægtig til at frelse!«
i højrøde klæder fra Bozra,
han der er prægtig i sin dragt,
han der skrider frem i sin store kraft?
»Det er mig, der taler om retfærdighed,
der er mægtig til at frelse!«
2 Hvorfor er der rødt på din dragt,
og dine klæder som en der træder vinpersen?
og dine klæder som en der træder vinpersen?
3 »Persekarret trådte jeg alene,
og fra folkene var der ingen sammen med mig;
så jeg ville træde på dem i min vrede
og trampe dem ned i min harme;
så deres blodrøde saft sprøjtede på mit tøj,
og jeg fik mine klæder helt sølet til.
og fra folkene var der ingen sammen med mig;
så jeg ville træde på dem i min vrede
og trampe dem ned i min harme;
så deres blodrøde saft sprøjtede på mit tøj,
og jeg fik mine klæder helt sølet til.
4 For en hævndag lå mig på sinde,°
og året for min forløsning var kommet.
og året for min forløsning var kommet.
5 Og jeg så mig om, men der var ingen hjælper,
jeg undrede mig, men der var ingen støtte;
min arm frelste mig,
og min vrede, den støttede mig.
jeg undrede mig, men der var ingen støtte;
min arm frelste mig,
og min vrede, den støttede mig.
6 Og jeg trampede folk ned i min vrede
og jeg gjorde dem berusede i min harme
og lod deres blod løbe ned på jorden.«
og jeg gjorde dem berusede i min harme
og lod deres blod løbe ned på jorden.«
7 Jeg vil prise HERRENS trofaste gerninger,°
HERRENS glorværdige gerninger,
efter alt det som HERREN har gjort mod os,
og den store godhed mod Israels hus
som han viste dem i overensstemmelse med sin barmhjertighed
og sin mangfoldighed af trofaste gerninger.
HERRENS glorværdige gerninger,
efter alt det som HERREN har gjort mod os,
og den store godhed mod Israels hus
som han viste dem i overensstemmelse med sin barmhjertighed
og sin mangfoldighed af trofaste gerninger.
8 Han sagde: »Sandelig, de er mit folk,
børn der ikke vil bedrage.«
Og han blev frelser for dem.
børn der ikke vil bedrage.«
Og han blev frelser for dem.
9 I al deres nød var der ingen nød,
men budbringeren° foran ham° frelste dem;
på grund af sin kærlighed og sin medlidenhed
løskøbte han dem,
han løftede dem op og bar dem
alle fortidens dage.
men budbringeren° foran ham° frelste dem;
på grund af sin kærlighed og sin medlidenhed
løskøbte han dem,
han løftede dem op og bar dem
alle fortidens dage.
10 Men de, de var genstridige og krænkede
hans hellige Ånd;
derfor forvandlede han sig til en fjende for dem,
han kæmpede imod dem.
hans hellige Ånd;
derfor forvandlede han sig til en fjende for dem,
han kæmpede imod dem.
11 Da huskede hans folk Moses fra gammel tid:
»Hvor er han der førte dem op fra havet
sammen med sin hjords hyrder?
Hvor er han der i hans indre lagde
sin hellige Ånd?
»Hvor er han der førte dem op fra havet
sammen med sin hjords hyrder?
Hvor er han der i hans indre lagde
sin hellige Ånd?
12 han der lod sin prægtige arm ledsage Moses ved hans højre side,
han der kløvede vandene foran dem°
for at skabe sig et evigt navn?
han der kløvede vandene foran dem°
for at skabe sig et evigt navn?
13 han der lod dem vandre gennem vandmasserne
som hesten i ørkenen
uden at de snublede?
som hesten i ørkenen
uden at de snublede?
14 Som kvæget
går ned i dalen,
gav HERRENS Ånd ham hvile;
sådan førte du dit folk
for at skabe dig et prægtigt navn.«
går ned i dalen,
gav HERRENS Ånd ham hvile;
sådan førte du dit folk
for at skabe dig et prægtigt navn.«
15 Se ned fra himlene, og se til
fra din helligheds og pragts bolig!
Hvor er din passion og din styrke,
dine inderste følelser,
og din barmhjertighed der holder sig tilbage fra mig?
fra din helligheds og pragts bolig!
Hvor er din passion og din styrke,
dine inderste følelser,
og din barmhjertighed der holder sig tilbage fra mig?
16 For du er vores far;
fordi Abraham ikke ved af os,
og Israel ikke kendes ved os.
Du, HERRE, er vores far,
fra evighed er dit navn: »Vores Forløser!«
fordi Abraham ikke ved af os,
og Israel ikke kendes ved os.
Du, HERRE, er vores far,
fra evighed er dit navn: »Vores Forløser!«
17 Hvorfor lader du os fare vild, HERRE, bort fra dine veje, og lader vores hjerte forhærdes så det ikke frygter dig?
Vend om for dine tjeneres skyld,
stammer på dit arvede land!
Vend om for dine tjeneres skyld,
stammer på dit arvede land!
18 I kort tid ejede dit hellige folk den,
vores fjender har trådt din helligdom ned.
vores fjender har trådt din helligdom ned.
19 Vi er blevet som nogle du ikke har hersket over fra gammel tid,
over hvem dit navn ikke er nævnt.
Gid du ville flænge himlene og stige ned
så bjergene rystede for dit ansigt,
over hvem dit navn ikke er nævnt.
Gid du ville flænge himlene og stige ned
så bjergene rystede for dit ansigt,
Henter interlinear…