Esajas' Bog 7
1 Dengang Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn, var konge i Juda, drog Arams konge Resin og Israels konge Peka, Remaljas søn, op mod Jerusalem for at føre krig imod den; men de kunne ikke besejre den.
2 Der gik melding til Davids hus, og man sagde:»Aram har lejret sig i Efraim.« Da skælvede hans hjerte og folkets hjerte, som træerne i skoven skælver for vinden.
3 Men HERREN sagde til Esajas: »Gå nu ud, og mød Akaz, du og din søn Shearjashub, ved enden af den øverste dams vandledning ved vejen langs vaskepladsen,
4 og sig til ham: Tag dig i agt, og forhold dig i ro, frygt ikke, og lad ikke dit hjerte blive modløst over disse to stykker rygende træ, over Resins og aramæernes og Remaljas søns rasende vrede.
5 Fordi aramæerne og Efraim og Remaljas søn har lagt onde planer imod dig og sagt:
6 ›Lad os drage op imod Juda og skræmme det og rive det til os, så vi kan gøre Tab’als søn til konge over det,‹
7 så siger Herren HERREN:
›Det skal ikke lykkes og ikke ske!
›Det skal ikke lykkes og ikke ske!
8 For Damaskus er Arams hoved,
og Resin er Damaskus’ hoved;
endnu femogtres år og så skal Efraim knuses,
så det ikke længere er et folk.
og Resin er Damaskus’ hoved;
endnu femogtres år og så skal Efraim knuses,
så det ikke længere er et folk.
9 Og Samaria er Efraims hoved,
og Remaljas søn er Samarias hoved.
Er I ikke trofaste,
vil jeg ikke være trofast mod jer.‹«
og Remaljas søn er Samarias hoved.
Er I ikke trofaste,
vil jeg ikke være trofast mod jer.‹«
10 Og HERREN fortsatte med at tale til Akaz:
11 »Bed om et tegn fra HERREN, din Gud, så dybt som til dødsriget eller så højt som til det høje!«
12 Men Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget og friste HERREN.«
13 Da sagde han: »Hør nu, Davids hus! Er det så lidt for jer at være mennesker til besvær, at I endda vil være min Gud til besvær?
14 Derfor skal Herren selv give jer et tegn: Se, jomfruen skal blive gravid og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.
15 Tykmælk og honning skal han spise for at han skal forstå at forkaste det onde og vælge det gode,
16 for inden drengen forstår at forkaste det onde og vælge det gode, skal det land, hvis to konger du gruer for, blive forladt.
17 Over dig og over dit folk og over din fars hus skal HERREN lade dage komme der ikke har været siden den dag Efraim faldt fra Juda – Assyriens konge.
18 På den dag skal HERREN fløjte ad fluerne
ved enden af Egyptens floder
og ad bierne i Assyriens land,
ved enden af Egyptens floder
og ad bierne i Assyriens land,
19 og de skal komme, og de skal alle slå sig ned
i dalslugterne og klipperevnerne,
i alle tornebuskene og ved alle vandingsstederne.
i dalslugterne og klipperevnerne,
i alle tornebuskene og ved alle vandingsstederne.
20 På den dag skal Herren barbere hovedet og hårene på underkroppen med en barberkniv,
som han har lejet på den anden side af floden, hos kongen af Assyrien,
og den skal også helt fjerne skægget.
som han har lejet på den anden side af floden, hos kongen af Assyrien,
og den skal også helt fjerne skægget.
21 På den dag skal en mand lade en kviekalv og to får leve
22 fordi de giver så meget mælk at han kan spise tykmælk;
for tykmælk og honning vil enhver der bliver tilbage i landet kunne spise
for tykmælk og honning vil enhver der bliver tilbage i landet kunne spise
23 På den dag skal hvert sted hvor der var tusind vinstokke
til en værdi af tusind sekel° sølv,
blive til torn og tidsel.
til en værdi af tusind sekel° sølv,
blive til torn og tidsel.
24 Man skal gå derhen med bue og pil,
for hele landet skal blive til torn og tidsel.
25 Og alle bjergene hvor man hakker med hakke,
skal man ikke gå til af frygt for torne og tidsler.
De skal kun være til at slippe kvæg løs på
og til at blive trådt ned af får.«
for hele landet skal blive til torn og tidsel.
25 Og alle bjergene hvor man hakker med hakke,
skal man ikke gå til af frygt for torne og tidsler.
De skal kun være til at slippe kvæg løs på
og til at blive trådt ned af får.«
Henter interlinear…