Spring til indhold

Den frie bibel

Esajas' Bog 9

1 Det folk der vandrede i mørket,
har set et stort lys;
de der boede i et dybt mørkes land,
over dem har et lys strålet.
2 Du har gjort folket talrigt, har gjort glæden stor for det;
de har glædet sig foran dig,°
som glæden er om høsten,
ligesom man jubler
når man fordeler bytte.
3 For åget der tyngede det,
og stangen over dets skulder,
dets undertrykkeres stav
har du brækket som på Midjans dag.
4 For hver støvle der tramper i krigslarm,
og hver kappe der er sølet til i blod,
vil blive brændt,
som føde for ild.
5 For et barn blev født os,
en søn blev givet os,
og herredømmet var på hans skulder;
han gav ham navnene
»Under-Rådgiveren«,
»Gud er Kriger«,
»Far i Evighed«,
»Hærfører for fred«.
6 Der vil ikke være ende på herredømmets storhed og på freden
over Davids trone og over hans rige,
så han kan sikre det
og understøtte det
med ret og retfærdighed
fra nu og til evig tid;
Hærskarers° HERRES passion vil sørge for dette.
7 Herren har sendt et ord mod Jakob,
og det er faldet over Israel,
8 og hele folket skal lære det at kende,
Efraim og Samarias indbyggere,
der i hovmod og hjertets overmod
siger:
9 »Teglstenene er faldet,
men vi vil bygge med kvadersten;
morbærtræerne er fældet,
men vi vil sætte cedertræer i stedet!«
10 Men HERREN har rejst Resins fjender imod ham,
og han vil hidse hans modstandere op.
11 Aram fra øst og filistrene fra vest,
de fortærer Israel i én mundfuld.
Trods det har hans vrede ikke lagt sig,
men hans hånd er stadig udstrakt.
12 Folket er ikke vendt om til ham der slog det, og har ikke søgt Hærskarers HERRE,
13 Derfor vil HERREN hugge hoved og hale af Israel,
palmegren og siv på samme dag.
14 Gammel og anset,
han er hovedet;
men en profet der lærer løgn,
han er halen.
15 Dette folks vejledere har forført det,
og de der er blevet vejledt, er ført vild.
16 Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge mænd
og ikke forbarme sig over dets faderløse og dets enker;
for enhver i det er gudløs og handler ondt,
og hver mund taler tåbelighed.
Trods det har hans vrede ikke lagt sig,
men hans hånd er stadig udstrakt.
17 For skændsel brænder som en ild,
den fortærer tjørn og tidsel
og antænder skovens tykninger,
og de skal hvirvle op i røg.
18 Ved Hærskarers HERRES vrede er landet sat i brand;
og folket er som føde for ild,
Selv sin egen bror skåner man ikke
19 Man sluger i sig til højre,
men sulter,
og man æder til venstre,
men mættes ikke;
det er kødet af sin egen arm, man æder
20 Manasse mod Efraim
og Efraim mod Manasse;
de falder sammen over Juda.
Trods det har hans vrede ikke lagt sig,
men hans hånd er stadig udstrakt.