Jobs Bog 11

1 Da svarede Sofar fra Na’ama:

2 »Skal de mange ord ikke besvares,
eller skal en snakkesalig mand have ret?

3 Skal dine tomme ord få mænd til at tie stille*
så du håner uden at nogen ydmyger dig?

4 Du har sagt: ›Min undervisning er ren;
og jeg er i dine øjne virkelig ren!‹

5 Men gid Gud ville tale,
føre en samtale med dig

6 og oplyse dig om visdommens hemmeligheder,
for det giver dobbelt indsigt,*
og du skal vide at Gud lader din skyld være glemt!

7 Kan du fatte Guds dybder,*
eller kan du fatte den Almægtiges fuldkommenhed?

8 De er så høje som himlene, hvad kan du gøre?
Dybere end dødsriget,°* hvad ved du?

9 Længere end jorden er dens mål
og bredere end havet.

10 Hvis han går forbi,* anholder
og kalder sammen til dom, hvem kan holde ham tilbage?*

11 For han kender de falske mænd,
han ser ondskaben,* og er opmærksom på den.

12 Kan en tomhjernet få forstand,
kan et vildæsel blive født som menneske?

13 Hvis du selv af hjertet vil det,
så skal du brede din hånd ud imod ham.

14 Hvis du har ondskab* i din hånd, så fjern det,
og lad ikke uret* bo i dine telte!

15 For så kan du pletfri løfte dit ansigt,
du vil stå virkelig fast og ikke frygte noget.

16 For du vil glemme din lidelse,*
som vand der løber forbi, vil du huske den.

17 Dine leveår vil blive lysere end ved middagstid,*
mørket vil blive som morgen.

18 Og du kan være tryg, for der er håb;*
du kan se dig omkring og i sikkerhed lægge dig.

19 Du kan lægge dig til hvile, og ingen skræmmer dig;
og mange vil søge din velvilje.

20 Men de ugudeliges øjne svigter,
deres tilflugtssted har de mistet;
deres håb er at udånde!«°