Jobs Bog 24
1 Hvorfor, når tiderne ikke er skjult for den Almægtige,
skuer* de der kender ham, ikke hans dage?
skuer* de der kender ham, ikke hans dage?
2 De flytter markskel,
de stjæler en hjord og vogter den.
de stjæler en hjord og vogter den.
3 De faderløses æsler jager de bort,
tager enkens okse i pant.
tager enkens okse i pant.
4 De fører de fattige bort fra vejen,
landets elendige* må alle sammen skjule sig.
landets elendige* må alle sammen skjule sig.
5 Ja, som vildæsler i ørkenen
drager de ud til deres arbejde,
idet de søger efter føden,
selv ødemarken giver dem brød til deres børn.
drager de ud til deres arbejde,
idet de søger efter føden,
selv ødemarken giver dem brød til deres børn.
6 På marken høster de hans foder,
de indsamler de sidste druer* i den ugudeliges vingård.
de indsamler de sidste druer* i den ugudeliges vingård.
7 Nøgne ligger de om natten uden tøj,
og uden dække for kulden.
og uden dække for kulden.
8 De bliver gennemblødt af bjergenes regnskyl,
uden et shelter må de klynge sig til klippen.
uden et shelter må de klynge sig til klippen.
9 De river en faderløs fra mors bryst,
og fra den elendige tager de pant.
og fra den elendige tager de pant.
10 Nøgne må de gå omkring uden tøj,
og sultne* bærer de neg.
og sultne* bærer de neg.
11 Mellem rækkerne presser de olivenolien,
de træder vinperserne mens de tørster.
de træder vinperserne mens de tørster.
12 Fra byen stønner de døende,
og de gennemborede sjæle° råber om hjælp,
men Gud anklager dem ikke for en ugerning.*
og de gennemborede sjæle° råber om hjælp,
men Gud anklager dem ikke for en ugerning.*
13 Det er dem der gør oprør mod lyset,
de kender ikke dets veje
og bliver ikke på dets stier.
de kender ikke dets veje
og bliver ikke på dets stier.
14 Ved det første tusmørke står morderen op
for at slå den elendige og fattige ihjel,*
og om natten er han som en tyv.
for at slå den elendige og fattige ihjel,*
og om natten er han som en tyv.
15 Og ægteskabsbryderens øje venter på tusmørket og siger:
›Intet øje bemærker mig‹,*
og han dækker ansigtet til.
›Intet øje bemærker mig‹,*
og han dækker ansigtet til.
16 I mørket bryder han ind i husene.
Om dagen lukker de sig inde,
de kender ikke lyset.
Om dagen lukker de sig inde,
de kender ikke lyset.
17 For morgen er for dem alle sammen som en dødsskygge,*
ja, enhver af dem kender* dødsskyggens pludselige rædsler.*
ja, enhver af dem kender* dødsskyggens pludselige rædsler.*
18 Hastigt flyder han med strømmen,
forbandet bliver deres jordstykke i landet,
han drejer ikke ind på vejen til vingårdene.
forbandet bliver deres jordstykke i landet,
han drejer ikke ind på vejen til vingårdene.
19 Tørke såvel som hede fjerner sneens vand,
ligesom dødsriget° fjerner dem der har syndet.
ligesom dødsriget° fjerner dem der har syndet.
20 Livmoderen glemmer ham,
maddiken synes han smager godt,
han huskes ikke længere,
og uretten* knækkes som træ.
maddiken synes han smager godt,
han huskes ikke længere,
og uretten* knækkes som træ.
21 Han er ond mod den ufrugtbare der ikke føder,
og mod enken handler han ikke godt.
og mod enken handler han ikke godt.
22 Gud holder de mægtige i live med sin magt.
Han rejser sig men så kan den mægtige ikke stole på sit liv.
Han rejser sig men så kan den mægtige ikke stole på sit liv.
23 Han giver ham sikkerhed, og det kan han støtte sig til;
men hans øjne er rettet mod deres veje.
men hans øjne er rettet mod deres veje.
24 De ophøjer sig selv for en kort tid, og så er de ikke mere,
de bringes ned, som alle andre samles de sammen,
og som toppen af aks skæres de af.
de bringes ned, som alle andre samles de sammen,
og som toppen af aks skæres de af.
25 Hvis det ikke er sådan, hvem kan da gøre mig til en løgner
og gøre mine ord til intet?«
og gøre mine ord til intet?«
Henter interlinear…