Jobs Bog 5
1 Råb bare! Mon der er nogen der svarer dig,
og til hvem af de hellige vil du vende dig?
og til hvem af de hellige vil du vende dig?
2 For vrede slår tåben ihjel,
og jalousi tager livet af den uforstandige.
og jalousi tager livet af den uforstandige.
3 Jeg har set en enfoldig tåbe der er ved at slå rod,
og jeg ønskede at hans ejendom blev ramt af en pludselig forbandelse.
og jeg ønskede at hans ejendom blev ramt af en pludselig forbandelse.
4 Hans børn er helt uden sikkerhed;°
de bliver trådt ned i porten, og der er ingen der redder dem.
de bliver trådt ned i porten, og der er ingen der redder dem.
5 For hans høst spiser den sultne
og henter den inde fra tjørnebuskene,
og den tørstige higer efter deres rigdom.
og henter den inde fra tjørnebuskene,
og den tørstige higer efter deres rigdom.
6 For der udgår ikke ondskab* fra støvet,
heller ikke af jorden spirer lidelse* frem.
heller ikke af jorden spirer lidelse* frem.
7 Men et menneske fødes til lidelse,*
lige så sikkert som gnister springer og flyver væk.
lige så sikkert som gnister springer og flyver væk.
8 Men jeg derimod, jeg ville søge Gud,
og til Gud ville jeg overgive min sag.
og til Gud ville jeg overgive min sag.
9 Han gør store ting, som ingen kan udforske,
undere der ikke er tal på.*
undere der ikke er tal på.*
10 Han giver regn ud over jorden
og spreder vand ud over markerne
og spreder vand ud over markerne
11 for at sætte de ringe højt;
og de sørgende når op i sikkerhed.°*
og de sørgende når op i sikkerhed.°*
12 Han gør* de listiges* planer til intet,
så deres hænder ikke kan udføre dem med vellykket resultat.
så deres hænder ikke kan udføre dem med vellykket resultat.
13 Han griber de vise i deres list
så de falskes råd hurtigt forkastes.
så de falskes råd hurtigt forkastes.
14 Om dagen støder de på mørke
og famler sig frem ved middagstid som var det nat.*
og famler sig frem ved middagstid som var det nat.*
15 Han frelser fra sværdet, fra deres mund,
og den fattige* fra den mægtiges hånd.
og den fattige* fra den mægtiges hånd.
16 Det gav håb for den ringe,*
og uret* hørte op.
og uret* hørte op.
17 Se, lykkelig velsignet* er det menneske Gud tugter!*
Derfor skal du ikke afvise den Almægtiges opdragelse!
Derfor skal du ikke afvise den Almægtiges opdragelse!
18 For han forårsager smerte, og han forbinder.
Han knuser,* og hans hænder læger.
Han knuser,* og hans hænder læger.
19 I seks trængsler* redder han dig,
og i syv skal intet ondt røre dig.
og i syv skal intet ondt røre dig.
20 Under hungersnød løskøber han dig fra døden
og i krig fra sværdets magt.
og i krig fra sværdets magt.
21 Du beskyttes mod tungens farlige pisk,*
og du frygter ikke terror, når den kommer.
og du frygter ikke terror, når den kommer.
22 Du ler ad terror og sult
og frygter ikke for jordens vilde dyr.
og frygter ikke for jordens vilde dyr.
23 For din pagt er med markens sten,
og markens vilde dyr holder fred med dig.
og markens vilde dyr holder fred med dig.
24 Du erfarer at dit telt ligger i fred;
du undersøger nøje din ejendom og mangler intet.
du undersøger nøje din ejendom og mangler intet.
25 Du erfarer at dit afkom bliver talrigt
og dine efterkommere som græsset på jorden.
og dine efterkommere som græsset på jorden.
26 Du lægges i graven i en høj alder
ligesom neg hentes ind i rette tid.
ligesom neg hentes ind i rette tid.
27 Se, dette har vi udforsket. Sådan er det.
Hør det, og erkend det selv!«
Hør det, og erkend det selv!«
Henter interlinear…