Jobs Bog 3

1 Herefter åbnede Job munden og forbandede* den dag han blev født.*

2 Og Job sagde:

3 »Gid den blev slettet, den dag jeg blev født,

4 Denne dag, lad der blive mørke!*

5 Gid mørke* og dødsskygge* kræver den tilbage,

6 Denne nat, lad mulm* indtage den,

7 Se, lad denne nat blive gold,

8 Lad dem som fremsiger forbandelser over dage, forbande den;

9 Lad stjernerne i dens morgendæmring formørkes,

10 For den lukkede ikke dørene til livmoderen,

11 Hvorfor kom jeg ikke ud af livmoderen og døde,

12 Hvorfor tog knæ imod mig?

13 For så havde jeg nu ligget og været stille.

14 sammen med konger og landets rådgivere,

15 eller med ledere, der havde guld,

16 Eller som et dødfødt foster der skjules, ville jeg ikke have været til,

17 Dér holder de ugudelige op med at være i oprør,*

18 Fangerne slapper af med hinanden,

19 Små og store er lige dér,

20 Hvorfor giver han lys til dem som lider,

21 Til dem der venter på døden, men den er der ikke?*

22 Til dem som glæder sig med fryd, og som jubler

23 Til den mand* hvis vej er skjult,

24 For mine suk fylder mere end mit daglige brød,

25 For jeg skælvede* for en Guds rædsel,* og den er kommet over mig,

26 Jeg kan ikke falde til ro og kan ikke være stille;