Jobs Bog 29
1 Job fortsatte sit belærende indlæg* og sagde:
2 »Gid jeg havde det som i de tidligere måneder, som i de dage
Gud beskyttede mig!
Gud beskyttede mig!
3 Da hans lampe skinnede over mit hoved,
gik jeg i mørket* ved hans lys.
gik jeg i mørket* ved hans lys.
4 Som jeg oplevede det i min ungdoms dage,
da Guds råd hvilede over mit telt.
da Guds råd hvilede over mit telt.
5 Da den Almægtige stadig var ved min side,
mine drenge var omkring mig,
mine drenge var omkring mig,
6 da mine fodtrin var badet i surmælk,
og klippen hældte strømme af olie ud til mig!
og klippen hældte strømme af olie ud til mig!
7 Da jeg gik igennem porten mod byen
og sikrede mig min plads på torvet.
og sikrede mig min plads på torvet.
8 De unge så mig og skjulte sig,
og de ældre rejste sig og blev stående.
og de ældre rejste sig og blev stående.
9 Embedsmændene holdt ordene tilbage,*
og de holdt hånden for munden.
og de holdt hånden for munden.
10 De ledende mænds røst forstummede,
og deres tunge klæbede til ganen.
og deres tunge klæbede til ganen.
11 Ja, den der hørte mig, kaldte mig velsignet.*
Den der så mig, roste mig,
Den der så mig, roste mig,
12 for jeg reddede den elendige* der råbte om hjælp,*
og den faderløse der ikke havde nogen til at hjælpe sig.
og den faderløse der ikke havde nogen til at hjælpe sig.
13 Velsignelsen* fra den der var ved at gå til grunde, kom over mig,
og enkens hjerte fik jeg til at juble.
og enkens hjerte fik jeg til at juble.
14 Jeg iklædte mig retfærdighed, og den var min klædning,
som en kappe og en turban var min ret.*
som en kappe og en turban var min ret.*
15 Jeg var øjne for den blinde,
og jeg var fødder for den lamme.
og jeg var fødder for den lamme.
16 Jeg var far for de fattige,
og den sag jeg ikke kendte, undersøgte jeg nøje.
og den sag jeg ikke kendte, undersøgte jeg nøje.
17 Jeg knuste kæberne på forbryderen*
og rev byttet fra hans tænder.
og rev byttet fra hans tænder.
18 Jeg sagde: ›Med min rede vil jeg udånde,
og mine dage vil jeg gøre så talrige som sandet.
og mine dage vil jeg gøre så talrige som sandet.
19 Min rod åbner sig for vand,
og duggen vil overnatte på min gren.
og duggen vil overnatte på min gren.
20 Jeg bliver ved med at blive æret,
og min bue fornyes i min hånd.‹
og min bue fornyes i min hånd.‹
21 De lyttede forventningsfuldt til mig,
de tav for at høre på mit råd.
de tav for at høre på mit råd.
22 Efter min tale tog de ikke til genmæle,
mit ord dryppede ned over dem.
mit ord dryppede ned over dem.
23 De ventede på mig som på regnen,
deres mund åbnede de vidt op som for forårsregnen.
deres mund åbnede de vidt op som for forårsregnen.
24 Når jeg smilede til dem, kunne de ikke tro det,
og de gjorde mig ikke misfornøjet.
og de gjorde mig ikke misfornøjet.
25 Jeg valgte vejen for dem, og sad som deres overhoved,
jeg boede som en konge blandt troppen af krigere* og var som en der trøster de sørgende.
jeg boede som en konge blandt troppen af krigere* og var som en der trøster de sørgende.
Henter interlinear…