Spring til indhold

Den frie bibel

Jobs Bog 35

1 Så fortsatte Elihu:
2 »Anser du dette for ret?
Du sagde: ›Jeg er mere retfærdig end Gud‹,*
3 Ja, du siger: ›Hvad gavner det dig?*
Hvad får jeg ud af at undgå synd?‹*
4 Jeg vil svare dig igen med en tale,
og dine venner sammen med dig:
5 Kig op mod himlen og se,
betragt skyerne, de er højt over dig!
6 Hvis du synder, hvad kan du udrette imod ham?*
Er dine overtrædelser* talrige, hvad kan du da gøre ham?
7 Er du retfærdig, hvad kan du give ham,
eller hvad vil han tage imod fra din hånd?*
8 Din ugudelighed påvirker en mand som dig selv
og din retfærdighed en menneskesøn.*
9 Over de talrige tilfælde af undertrykkelse skriger de klagende,*
de råber om hjælp på grund af de mægtiges arm.*
10 Men ingen siger: ›Hvor er Gud som dannede mig,
han der giver lovsange om natten,
11 der underviser os bedre end dyrene på jorden
og gør os visere end himlens fugle?‹*
12 Dér skriger* de om hjælp,
men han svarer ikke på grund af de ondes stolthed.
13 Ja, forgæves!* Gud hører det ikke,
og den Almægtige bemærker det ikke.
14 Dog skønt du siger: ›Du kan ikke iagttage* ham,‹
er sagen for hans ansigt og du må vente* på ham!
15 Men nu, fordi hans vrede ikke hjemsøger,
og han ikke tager sig særligt af overmod,
16 lader Job sin mund løbe med tomhed,*
han kommer med en masse ord uden forstand.«