Spring til indhold

Den frie bibel

Jobs Bog 25

1 Da svarede Bildad fra Shua:
2 »Herredømmet og rædsel* er hos ham,
han sørger for fred i sit højeste.*
3 Er der mon tal på hans tropper?
Og hvem står hans lys ikke op over?
4 Hvordan kan et menneske være retfærdigt for Gud?
Hvordan kan en, født af en kvinde, være ren?*
5 Ja, selv månen skinner ikke klart,
og stjernerne, de er ikke rene i hans øjne,
6 hvor meget mindre da et menneske, en maddike
en menneskesøn, en orm!«*