Jobs Bog 38

1 Da svarede HERREN Job ud fra stormen:*

2 »Hvem er det der formørker* råd
med ord uden forstand?

3 Bind op om dine lænder som en mand,
så vil jeg spørge dig, og belær du mig!

4 Hvor var du, da jeg lagde jordens fundament?
Fortæl mig det, hvis du har indsigt!

5 Hvem har bestemt målene for den, for det ved du vel?
Eller hvem har spændt målesnoren ud over den?

6 Hvad er dens sokler sænket ned i,
eller hvem har lagt dens hjørnesten

7 da morgenstjernerne* sammen jublede,
og alle Guds sønner råbte af glæde?*

8 Hvem spærrede havet inde med døre
da det brød frem og kom ud af livmoderen,

9 da jeg gjorde skyen* til dets klædning
og den mørke sky* til dets svøb,

10 da jeg afstak min grænse for det
og satte slåer og døre i

11 og sagde: ›Hertil må du komme og ikke længere!
og her er der sat en grænse for dine stolte bølger?‹

12 Har du i dine dage givet befaling til morgenen,
har du anvist morgenrøden* dens sted,

13 så den kan gribe fat i jordens hjørner,
så de ugudelige rystes bort fra den?

14 Den forvandles ligesom leret under et segl,
og det hele træder frem som en klædning.

15 De ugudelige fratages deres lys,*
og den løftede arm sønderbrydes.

16 Er du kommet til havets kilder,
og har du vandret omkring i urdybets* dybder?

17 Er dødens porte blevet afsløret for dig,*
eller har du set portene ind til dødsskyggen?*

18 Har du indsigt i jordens bredder?
Fortæl det, hvis du kender det alt sammen!

19 Hvor er det vejen er, til der hvor lyset bor,
og mørket,* hvor er det dets sted er,

20 at du kan bringe det til dets område,
og at du kan kende stierne til dets hus?

21 Du ved det, for du blev født dengang,*
og dine dages tal er stort!

22 Er du kommet til sneens forrådskamre,
ja, har du set haglenes forrådskamre

23 som jeg har gemt til trængselstid,
til kampens og krigens dag?

24 Hvor er det vejen er, hvor lyset deler sig,
hvor østenvinden spreder sig over jorden?

25 Hvem har brudt en kanal til regnskyl
og en vej for tordenen og lynene*

26 for at lade det regne på jorden hvor der ikke er nogen,
i en ørken hvor der intet menneske er,

27 for at mætte det øde og ødelagte land
og få græsset til at spire frem?

28 Har regnen en far?
Eller hvem har avlet duggens dråber?

29 Fra hvis skød er isen kommet ud,
og rimfrosten fra himlen, hvem har født den?

30 Vandet holder sig skjult som var det sten,
og urdybets overflade fryser til!

31 Kan du binde Syvstjernens* lænker,
eller kan du løse Orions bånd?

32 Kan du lade dyrekredsens stjerner* komme frem til deres tid,
og Løven* med dens unger, kan du føre dem frem?

33 Kender du himlens love,
eller kan du bestemme dens herredømme over jorden?

34 Kan du hæve din røst til skyerne*
så en strøm af vand dækker dig?

35 Kan du sende lynene ud så de farer afsted
og siger til dig: ›Her er vi‹?

36 Hvem har lagt visdom i hjertet,
eller hvem har givet indsigt* til tanken?

37 Hvem kan tælle skyerne* med visdom?
Og himlens vandkrukker, hvem kan tømme dem,

38 så støv flyder sammen til den hårde masse,
og jordknolde hænger sammen?

39 Kan du jage bytte til løvinden
og stille unge løvers sult

40 når de kryber sammen i hulerne,
ligger i deres skjul i buskadset?

41 Hvem skaffer ravnen dens føde,
når dens unger skriger* til Gud,
flakser omkring uden føde?