Jobs Bog 27

1 Job fortsatte sit belærende indlæg. og sagde:

2 »Så sandt Gud lever, han har frataget mig min ret,*
den Almægtige har forårsaget bitter nød i min sjæl,°

3 ja, lige så længe mit åndedræt* er i mig,
og Guds ånd° er i min næse,

4 skal hverken mine læber tale uret
eller min tunge udtrykke svig!*

5 Det være langt fra mig at give jer ret.
Indtil jeg udånder, vil jeg ikke opgive min uskyld!*

6 Jeg holder fast i* min retfærdighed og giver ikke slip på den,
mit hjerte anklager mig ikke for nogen af mine dage.

7 Må min fjende stå som en ugudelig,
og den der rejser sig imod mig, som en uretfærdig.*

8 For hvad er den gudløses håb*
når han skærer ham af,* når Gud tager hans liv?°

9 Vil Gud mon høre hans skrig*
når trængsel* kommer over ham?

10 Vil han fryde sig* over den Almægtige
og til enhver tid kalde på Gud?

11 Jeg vil undervise* jer om Guds magt.*
Det som er hos den Almægtige, vil jeg ikke skjule.*

12 Ja, I har jo alle sammen skuet* det,
hvorfor er jeres tale da så fuldstændigt intetsigende?*

13 Dette er det ugudelige* menneskes vilkår hos Gud,
og en arv tyrannerne* modtager fra den Almægtige:

14 Når hans sønner bliver talrige, er det til sværd,
og hans efterkommere bliver ikke mætte af brød.

15 De der overlever ham, lægges i graven af døden,
og hans enker græder ikke.

16 Skønt han samler sølv som støv
og ophober tøj som ler,

17 så ophober han, men den retfærdige ifører sig det,
og den uden skyld* fordeler sølvet.

18 Han bygger sit hus ligesom et møl,*
ligesom en løvhytte en vagtmand laver.

19 Rig lægger han sig, men for sidste gang,
han åbner* sine øjne, og der er intet tilbage.

20 Pludselige rædsler* indhenter ham som vande,
om natten fører en stormvind ham bort.*

21 En østenvind løfter ham op, og han går bort,
den fejer ham væk fra hans sted.

22 Han kaster sig over ham og er uden skånsel;*
væk fra hans hånd flygter* han alt hvad han kan.

23 Man klapper i hænderne over ham
og pifter ham væk fra hans sted.