Jobs Bog 21
1 Da svarede Job:
2 »Lyt opmærksomt til mine ord,
og lad dette være trøsten* fra jer!
og lad dette være trøsten* fra jer!
3 Bær over med mig, og jeg vil selv tale,
og når jeg har talt, kan du håne* mig.
og når jeg har talt, kan du håne* mig.
4 Retter jeg min klage* til et menneske?
Og hvorfor skulle min ånd° ikke blive utålmodig?
Og hvorfor skulle min ånd° ikke blive utålmodig?
5 Vend jer mod mig og gys!*
Læg hånden på munden!
Læg hånden på munden!
6 Når jeg husker på det, bliver jeg fyldt af rædsel*
og en skælven griber min krop.
og en skælven griber min krop.
7 Hvorfor lever de ugudelige
og bliver gamle, bliver endog mægtige på rigdom?*
og bliver gamle, bliver endog mægtige på rigdom?*
8 Deres afkom består for deres ansigt, de er sammen med dem,
og deres efterkommere* har de for deres øjne.
og deres efterkommere* har de for deres øjne.
9 Deres hjem ligger i fred* uden rædsel,
og Guds kæp er ikke over dem.
og Guds kæp er ikke over dem.
10 Hans tyr parer sig, og det mislykkes ikke,
hans ko kælver, og den mister ikke kalven.
hans ko kælver, og den mister ikke kalven.
11 De sender deres drenge ud ligesom fåreflokken,
og deres børn springer omkring.
og deres børn springer omkring.
12 De synger til tamburin og citer,*
og de fryder sig til lyden af fløjte.
og de fryder sig til lyden af fløjte.
13 De ender deres dage i det der er godt,*
og på et øjeblik gribes de af rædsel for dødsriget.°
og på et øjeblik gribes de af rædsel for dødsriget.°
14 Så siger de til Gud: ›Vend dig bort fra os!
Vi ønsker ikke at kende dine veje!
Vi ønsker ikke at kende dine veje!
15 Hvad er den Almægtige at vi skulle tjene ham,
og hvad gavn har vi af at vi skulle bønfalde ham?‹
og hvad gavn har vi af at vi skulle bønfalde ham?‹
16 Men deres velstand er jo ikke i deres egen hånd.
De ugudeliges råd er fjernt fra mig!
De ugudeliges råd er fjernt fra mig!
17 Hvor ofte slukkes de ugudeliges lampe*
og truende ulykke* kommer over dem?
Hvor ofte tildeler han dem pinsler i sin vrede?
og truende ulykke* kommer over dem?
Hvor ofte tildeler han dem pinsler i sin vrede?
18 Hvor ofte bliver de som strå for vinden,
og som avner* stormen fører bort?
og som avner* stormen fører bort?
19 Gud gemmer straffen for hans ondskab til hans børn!*
Måtte han gengælde ham selv, så han mærker det!
Måtte han gengælde ham selv, så han mærker det!
20 Må han med egne øjne se sin undergang
og drikke af den Almægtiges vrede!*
og drikke af den Almægtiges vrede!*
21 For hvad glæde har han af sit hjem efter det,
når hans måneders tal er skåret af?
når hans måneders tal er skåret af?
22 Kan nogen lære Gud kundskab,
ham der dømmer de ophøjede?
ham der dømmer de ophøjede?
23 Én dør når han er mest livskraftig,
helt sorgløs og tryg.
helt sorgløs og tryg.
24 Hans kar er fulde af mælk,
og marven i hans knogler er sund.
og marven i hans knogler er sund.
25 En anden dør med bitter nød i sjælen°*
og har ikke nydt det gode.
og har ikke nydt det gode.
26 Sammen lægger de sig i støvet,
og maddiker dækker dem til.
og maddiker dækker dem til.
27 Ja, jeg kender jeres tanker
og de planer, I udtænker mod mig!
og de planer, I udtænker mod mig!
28 For I siger: ›Hvor er den fornemmes hus,
og hvor er teltet, de ugudeliges boliger?‹*
og hvor er teltet, de ugudeliges boliger?‹*
29 Har I ikke spurgt dem som rejser på vejene,
og lægger I ikke mærke til deres signaler?
og lægger I ikke mærke til deres signaler?
30 For på ulykkens* dag skånes den onde,
på vredens dag bliver han ledt bort.
på vredens dag bliver han ledt bort.
31 Hvem konfronterer ham med hans færd,
og hvad han har gjort, hvem gengælder ham det?*
og hvad han har gjort, hvem gengælder ham det?*
32 Han bæres til gravene,*
og man holder vagt over hans grav.
og man holder vagt over hans grav.
33 De er søde for ham, jordknoldene fra wadien,
og efter ham følger alle mennesker,
dem foran ham er der ingen tal på.
og efter ham følger alle mennesker,
dem foran ham er der ingen tal på.
34 Hvordan kan I trøste mig med tomhed?*
Jeres svar forbliver et bedrag!«
Jeres svar forbliver et bedrag!«
Henter interlinear…