Jobs Bog 20
1 Da svarede Sofar fra Na’ama:
2 »Derfor giver mine foruroligende tanker* mig svar,
også fordi de piner mig.
også fordi de piner mig.
3 Jeg hører irettesættelse der håner mig,
men ånden° giver mig svar ud fra min indsigt.
men ånden° giver mig svar ud fra min indsigt.
4 Ved du ikke dette fra fortiden,
lige siden han satte mennesket på jorden,
lige siden han satte mennesket på jorden,
5 at de ugudeliges* jubel er kortvarig,
og den gudløses glæde varer blot et øjeblik.
og den gudløses glæde varer blot et øjeblik.
6 Selvom hans ophøjethed nåede helt op til himlen,
og hans hoved rørte ved skyen,
og hans hoved rørte ved skyen,
7 ville han som sin egen afføring gå til grunde for evigt.
De som har set ham, vil sige: ›Hvor er han?‹
De som har set ham, vil sige: ›Hvor er han?‹
8 Som en drøm flyver han bort, og de finder ham ikke.
Han bliver jaget bort som et syn* om natten.
Han bliver jaget bort som et syn* om natten.
9 Øjet, som fik øje på ham,* ser ham ikke mere,
og det skal ikke igen iagttage ham og heller ikke hans sted.*
og det skal ikke igen iagttage ham og heller ikke hans sted.*
10 Hans sønner må bønfalde de ringe om velvilje,
og hans hænder må give hans formue tilbage.
og hans hænder må give hans formue tilbage.
11 Hans knogler har været fulde af ungdommelig livskraft,
men nu ligger de med ham i støvet.
men nu ligger de med ham i støvet.
12 Selvom ondskab giver ham en sød smag i munden,
og han gemmer den under tungen,
og han gemmer den under tungen,
13 sparer på den og opgiver den ikke,
men holder den tilbage i ganen,
men holder den tilbage i ganen,
14 så omdannes hans mad i hans tarme
og bliver til slangegift i hans indre.
og bliver til slangegift i hans indre.
15 Han har slugt rigdom,
men må kaste den op. Gud driver den ud af hans mave.
men må kaste den op. Gud driver den ud af hans mave.
16 Han suger kobraens gift,
giftslangens tunge dræber ham.
giftslangens tunge dræber ham.
17 Lad ham ikke se strømme af olie,
floder af honning og surmælk,*
floder af honning og surmælk,*
18 mens han må give udbyttet tilbage uden at kunne udnytte det!
Over sin erhvervede rigdom kan han ikke glæde sig.
Over sin erhvervede rigdom kan han ikke glæde sig.
19 For han har knust og efterladt de ringe,
han har revet huse til sig, men har ikke bygget dem op.
han har revet huse til sig, men har ikke bygget dem op.
20 Ja, han kender ikke til ro i sit indre
og vil ikke give slip på det han har lyst til.
og vil ikke give slip på det han har lyst til.
21 Ingen har overlevet hans grådighed,
derfor varer hans velstand ikke ved.
derfor varer hans velstand ikke ved.
22 Midt i al sin overflod kommer han i nød,
med fuld kraft rammer lidelsen ham.
med fuld kraft rammer lidelsen ham.
23 Må Gud, når han fylder sin mave,
sende sin glødende vrede imod ham,
og må han lade den regne ned over ham på hans krop!
sende sin glødende vrede imod ham,
og må han lade den regne ned over ham på hans krop!
24 Må han flygte fra våben af jern,
må en pil fra en bue af bronze gennembore ham!
må en pil fra en bue af bronze gennembore ham!
25 Han har trukket pilen ud, og den kommer ud af ryggen,
en glimtende spids kommer ud af hans galdeblære.
Skræk kommer over ham.
en glimtende spids kommer ud af hans galdeblære.
Skræk kommer over ham.
26 Al mørke* reserveres til til hans skatte,
en ild vil fortære ham uden at der er pustet til den,
overlevende i hans telt vil blive tilintetgjort.*
en ild vil fortære ham uden at der er pustet til den,
overlevende i hans telt vil blive tilintetgjort.*
27 Himlen vil afsløre hans skyld,
og jorden skal rejse sig imod ham.
og jorden skal rejse sig imod ham.
28 Hans hus’ høstudbytte føres bort,
skylles bort på hans vredes dag.
skylles bort på hans vredes dag.
29 Det er den lod det ugudelige menneske tildeles af Gud,
den arv der er bestemt for ham af Gud.«*
den arv der er bestemt for ham af Gud.«*
Henter interlinear…