Jobs Bog 23

1 Da svarede Job:

2 »Også i dag er min klage* bitter,*
hans hånd hviler tungt på mine suk.*

3 Gid jeg vidste hvor jeg skulle finde ham
og nå frem til hans trone.*

4 Jeg ville fremlægge min sag* for ham
og fylde min mund med argumenter.

5 Jeg ville komme til at kende de ord han ville svare mig med,
og forstå hvad han siger til mig.

6 Ville han med mægtig styrke føre retssag mod mig?*
Nej, han ville virkelig vise mig opmærksomhed.

7 Dér ville en retskaffen kunne gå i rette* med ham,
og jeg ville for altid slippe væk fra min dommer.

8 Ja, går jeg mod øst, er han der ikke,
og mod vest, opdager jeg ham ikke;

9 mod nord, mens han arbejder, skuer* jeg ham ikke,
vender han mod syd, ser jeg ham ikke.

10 For han kender den vej jeg holder mig til.
Prøver han mig,* kommer jeg ud som guldet!

11 Min fod har nøje fulgt hans fodspor,
hans vej har jeg holdt mig til, og jeg bøjer ikke af derfra.*

12 Fra hans læbers befaling er jeg virkelig ikke veget,
udover min bestemmelse* har jeg bevaret ordene* fra hans mund.

13 Han er én! Hvem kan hindre ham?*
Hvad han af hjertet° ønsker, det gør han.

14 For han fuldfører det han har bestemt for mig,*
og af dette er der meget hos ham.

15 Derfor er jeg fyldt af rædsel* for hans ansigt;
tænker jeg over det, skælver* jeg for ham.

16 Gud har gjort mit hjerte svagt,
den Almægtige har gjort mig skrækslagen.*

17 Men jeg er ikke forsvundet på grund af mørket,
og mit ansigt det skjuler mulmet ikke.*