Job 17
1 Min ånd° er brudt,*
mine levedage er afsluttet,
gravene er klar til mig.
mine levedage er afsluttet,
gravene er klar til mig.
2 Sandelig, hån omgiver mig,
og på deres oprørskhed hviler mit øje.
og på deres oprørskhed hviler mit øje.
3 Stil dog sikkerhed for mig hos dig!
Hvem er han der vil give mig håndslag på det?
Hvem er han der vil give mig håndslag på det?
4 For du har lukket deres hjerte° for indsigt,
derfor ophøjer du dem ikke.
derfor ophøjer du dem ikke.
5 Man informerer venner om en udbyttedeling,
men ens egne børns øjne slukkes!*
men ens egne børns øjne slukkes!*
6 Han har stillet mig op som én folk laver hånende ordsprog om,
og jeg er som én man spytter i ansigtet.
og jeg er som én man spytter i ansigtet.
7 Mine øjne er sløret af sorg*
og mine lemmer, de er alle som en skygge.
og mine lemmer, de er alle som en skygge.
8 De retskafne gyser over dette,
og den uskyldige* bliver oprørt over den gudløse.
og den uskyldige* bliver oprørt over den gudløse.
9 Den retfærdige holder fast ved sin vej,
og den hvis hænder er rene, bliver stærkere.
og den hvis hænder er rene, bliver stærkere.
10 Men vend alle sammen tilbage, og kom dog!
Jeg finder ikke en vís mand iblandt jer.
Jeg finder ikke en vís mand iblandt jer.
11 Mine dage er forbi,
mine planer er knust,
mit hjertes inderste ønsker.
mine planer er knust,
mit hjertes inderste ønsker.
12 Natten gør de til dag idet de siger:
›Lyset er nær‹ i mørkets nærvær.*
›Lyset er nær‹ i mørkets nærvær.*
13 Hvis jeg håber på dødsriget° som mit hjem
og i mørket breder mit leje ud,*
og i mørket breder mit leje ud,*
14 til graven vil jeg råbe: ›Du er min far!‹,
og ›Min mor og min søster‹ til maddiken!
og ›Min mor og min søster‹ til maddiken!
15 Hvor er så mit håb?
Mit håb, hvem kan se det?
Mit håb, hvem kan se det?
16 Vil de gå ned til dødsrigets° porte?
Skal vi sammen gå nedi støvet?«*
Skal vi sammen gå nedi støvet?«*
Henter interlinear…