Spring til indhold

Den frie bibel

Visning

Læseværktøjer

Aa Tekststørrelse 100%
↔ Spaltebredde 100%

Job 4

1 Da svarede Elifaz fra Teman:
2 »Mon, hvis man prøver med et svar° til dig, at du så vil blive udmattet?
Men at holde ordene tilbage, hvem vil kunne det?
3 Se, du har retledt mange
og styrket de svage hænder.
4 Med dine ord har du rejst den snublende op,
og du har styrket de vaklende knæ.
5 Men nu kommer det til dig selv, og du er blevet udmattet,*
det rammer dig, og du er fyldt af rædsel.*
6 Er ikke din gudsfrygt din tillid,
din fuldkomne* færd dit håb?*
7 Husk dog: Hvem er den uskyldige* som er gået til grunde?
Og hvor er retskafne blevet udryddet?*
8 Sådan som jeg selv har set, vil de som pløjer ondskab og sår lidelse,* selv komme til at høste den.
9 De omkommer ved Guds åndepust*
og fortæres af hans vredes ånde°
10 Trods løvens brøl og den unge løves larm
kan løveungernes tænder være knust.
11 Løven omkommer af mangel på bytte,
og løvindens unger spredes.
12 Men et budskab° sneg sig ind på mig,
og mit øre opsnappede det som en hvisken.
13 I foruroligende tanker* fra syner om natten
som når en dyb søvn falder over mennesker,
14 kom rædsel* over mig og bæven,
og det fik alle mine knogler til at ryste.
15 En ånd° strøg forbi mit ansigt
og fik hårene på min krop til at rejse sig.
16 Den standsede, men jeg kunne ikke kende dens udseende,
en skikkelse var foran mig.
Der var stille, men så hørte jeg en stemme:
17 ›Kan et menneske være mere retfærdig end Gud?
Kan en mand være mere ren end sin skaber?‹
18 Ja, selv sine tjenere stoler han ikke på,
og selv sine sendebud° tillægger han fejl,
19 hvor meget mindre da de som bor i huse af ler,
hvis fundament* står i støv.
Man kan knuse* dem lettere end et møl.
20 Fra om morgenen til om aftenen smadres de.
Uden nogen lægger mærke til det, går de til grunde for evigt.*
21 Mon ikke deres teltsnore trækkes op?
De dør, og det uden visdom!

I kapitlet

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.