Spring til indhold

Den frie bibel

Salmernes Bog 125

1 Valfartssang.
De som stoler på HERREN,
er som Zions bjerg,
der ikke rokkes, der består til evig tid.
2 Jerusalem – der er bjerge omkring den,
og HERREN er omkring sit folk
fra nu af og til evig tid.
3 For uretfærdighedens scepter skal ikke hvile
over de retfærdiges arvelod
for at de retfærdige ikke skal række
deres hænder til uretfærdighed.
4 Gør vel, HERRE, mod de gode
og mod dem der er oprigtige i deres hjerter.
5 Men dem som slår ind på deres krogede veje,
skal HERREN lade fare bort med dem som begår synd.
Fred over Israel!