Spring til indhold

Den frie bibel

Salmernes Bog 130

1 Valfartssang.
Fra det dybe råber jeg til dig, HERRE!
2 Herre, hør på min røst,
læg øre til mine tryglende bønners røst!
3 Hvis du vil vogte på skyld, HERRE,*
Herre, hvem kan så bestå?
4 For hos dig er tilgivelsen
for at du må frygtes.
5 Jeg håber på HERREN,
min sjæl° håber,
og jeg venter på hans ord,
6 min sjæl venter på Herren,
mere end vægtere på morgenen,
vægtere på morgenen.
7 Vent, Israel, på HERREN,
for hos HERREN er nåden°,
og megen forløsning er hos ham.
8 Og han skal forløse Israel
fra alle dets ugerninger.