Salmernes Bog 88

1 En sang. Salme af Koras sønner.
Til korlederen. Al-mahalat-le-annot. Maskil af Heman, ezraitten.

2 HERRE, min frelses Gud,
om dagen har jeg råbt,
om natten var jeg foran dig.

3 Lad min bøn komme for dit ansigt,
bøj dit øre til min klageråb!

4 For min sjæl er mæt af ulykker,
og mit liv er kommet nær til gravens rand.

5 Jeg agtes lige med dem som går ned i graven,
jeg er blevet som en mand uden kraft,

6 blandt de døde er jeg afsondret,
som dræbte der ligger i graven,
som du ikke længere husker,
da de er revet ud af din hånd.

7 Du har lagt mig i dybeste grav,
i mørke, i dybe steder.

8 På mig har din vrede lagt sig tungt,
og alle dine brændinger lod du skylle over mig. Sela°

9 Du har fjernet mine fortrolige langt fra mig,
du har gjort mig til afsky for dem,
lukket inde, så jeg ikke kan gå ud.

10 Mit øje er sløvet af elendighed.
Jeg har råbt til dig, HERRE, hver dag,
jeg har bredt min håndflade ud mod dig.

11 Gør du under for de døde?
Eller vil dødninge rejse sig, vil de takke dig? Sela

12 Fortælles der i graven om din nåde,
om din sandhed i dødsriget?

13 Kendes dit under i mørket,
eller din retfærdighed i glemslens land?

14 Men jeg har råbt til dig om hjælp, HERRE,
og om morgenen kommer min bøn til dig.

15 Hvorfor, HERRE, vil du forkaste min sjæl?
Hvorfor vil du skjule dit ansigt for mig?

16 Hjælpeløs og døende er jeg fra ungdommen af,
jeg har båret på rædsler for dig, jeg bliver fortvivlet.

17 Din vredes flammer er gået hen over mig,
rædsel for dig har tilintetgjort mig,

18 de har omringet mig som vand hele dagen,
de har sammen slået kreds omkring mig.

19 Du har fjernet elsket ven og kammerat langt fra mig,
mine fortrolige er blevet til mørke.