Salmernes Bog 62

1 Til korlederen. Til Jedutun.
Salme af David.

2 Kun for Gud er min sjæl stille,
fra ham kommer min frelse.

3 Kun han er min klippe og min frelse,
min fæstning; jeg skal ikke rokkes meget.

4 Hvor længe vil I storme ind på en mand
- I vil alle myrde -
der er som en hældende væg,
en væltet mur?

5 De planlægger kun at støde ham ned fra hans højhed,
de finder behag i løgn,
med deres mund velsigner de,
men i deres indre forbander de. Sela°

6 Kun for Gud skal du være stille, min sjæl,
for fra ham er mit håb.

7 Kun han er min klippe og min frelse,
min fæstning; jeg skal ikke rokkes.

8 På Gud beror min frelse og min ære,
min sikkerheds klippe, min tilflugt er i Gud.

9 Stol på ham til enhver tid, du folk,
udøs jeres hjerte for hans ansigt,
Gud er vor tilflugt. Sela

10 Kun et vindpust er mennesker,
folk af rang er blændværk;
på vægten stiger de til vejrs,
de er alle mindre end et vindpust.

11 Stol ikke på undertrykkelse,
og sæt ikke tomt håb til røvet bytte!
Hvis rigdom vokser, så stol ikke på den!

12 Én gang har Gud talt,
to gange, dette har jeg hørt:
At styrke tilhører Gud.

13 Og: Hos dig, Herre, er der nåde°.
For du vil gengælde et menneske efter hans gerning.