Salmernes Bog 142
1 Maskil af David.
Da han var i hulen. En bøn.
Da han var i hulen. En bøn.
2 Med min røst vil jeg råbe til HERREN,
med min røst vil jeg bede til HERREN om nåde.
med min røst vil jeg bede til HERREN om nåde.
3 Jeg vil udøse min klage for hans ansigt,
jeg vil give min nød til kende for hans ansigt.
jeg vil give min nød til kende for hans ansigt.
4 Når min ånd i mig falder i afmagt,
kender du dog min sti.
På vejen hvor jeg skal gå,
har de skjult en fælde for mig.
kender du dog min sti.
På vejen hvor jeg skal gå,
har de skjult en fælde for mig.
5 Jeg spejder til højre og ser,
men der er ingen som kendes ved mig.
Der er intet tilflugtssted for mig,
ingen bekymrer sig om mig.
men der er ingen som kendes ved mig.
Der er intet tilflugtssted for mig,
ingen bekymrer sig om mig.
6 Jeg råber til dig, HERRE,
jeg siger: Du er min tilflugt,
min del i de levendes land.
jeg siger: Du er min tilflugt,
min del i de levendes land.
7 Giv agt på mit klageråb,
for jeg er meget svag,
red mig fra mine forfølgere,
for de er for stærke for mig.
for jeg er meget svag,
red mig fra mine forfølgere,
for de er for stærke for mig.
8 Før min sjæl ud af fængsel
så jeg kan takke dit navn.
De retfærdige vil samle sig om mig,
for du handler vel imod mig.
så jeg kan takke dit navn.
De retfærdige vil samle sig om mig,
for du handler vel imod mig.
Henter interlinear…