Salmernes Bog 38
1 Salme af David.
Le-hazkir.
Le-hazkir.
2 HERRE, straf mig ikke i din vrede
og tugt mig ikke i din harme!
og tugt mig ikke i din harme!
3 For dine pile sidder dybt i mig,
og din hånd kommer ned på mig.
og din hånd kommer ned på mig.
4 Der er intet sundt i mit kød på grund af din vrede,
der er ingen fred i mine knogler på grund af min synd.
der er ingen fred i mine knogler på grund af min synd.
5 For min skyld er vokset mig over hovedet,
som en tung byrde der er blevet for tung for mig.
som en tung byrde der er blevet for tung for mig.
6 Mine sår stank, de væskede
på grund af min tåbelighed.
på grund af min tåbelighed.
7 Jeg var kroget, jeg var dybt nedbøjet,
hele dagen gik jeg klædt i sørgedragt.
hele dagen gik jeg klædt i sørgedragt.
8 For mine lænder er fulde af brændende bylder,
og der er intet sundt ved mit kød.
og der er intet sundt ved mit kød.
9 Jeg blev lammet og sønderknust, ja meget,
jeg skreg ud af mit hjertes uro.
jeg skreg ud af mit hjertes uro.
10 Herre, al min længsel ligger foran dig,
og mit suk er ikke skjult for dig.
og mit suk er ikke skjult for dig.
11 Mit hjerte slog heftigt, min kraft forlod mig,
og mine øjnes lys – endog det er ikke hos mig.
og mine øjnes lys – endog det er ikke hos mig.
12 Mine venner og mine frænder holder sig på afstand af min lidelse,
og mine nærmeste stod langt borte.
og mine nærmeste stod langt borte.
13 Og de som stræber efter mit liv, satte snarer,
og de som søger min ulykke, drøftede ødelæggelse,
og hele dagen tænkte de på svig.
og de som søger min ulykke, drøftede ødelæggelse,
og hele dagen tænkte de på svig.
14 Men jeg er som en døv der ikke kan høre,
og som en stum der ikke åbner sin mund.
og som en stum der ikke åbner sin mund.
15 Jeg er som en mand der ikke hører,
og som ingen gensvar har i sin mund.
og som ingen gensvar har i sin mund.
16 For på dig, HERRE, har jeg ventet,
du vil svare, min Herre, min Gud!
du vil svare, min Herre, min Gud!
17 For jeg sagde: Lad dem ikke glæde sig over mig,
de som var hovmodige over for mig da min fod vaklede.
de som var hovmodige over for mig da min fod vaklede.
18 For jeg er nær ved at snuble,
og min smerte står altid foran mig.
og min smerte står altid foran mig.
19 For jeg må bekende min skyld,
jeg er foruroliget over min synd.
jeg er foruroliget over min synd.
20 Men mine levende fjender er stærke,
og talrige er de som hader mig uden grund.
og talrige er de som hader mig uden grund.
21 Og de som gengælder godt med ondt,
de bekriger mig fordi jeg stræber efter det gode.
de bekriger mig fordi jeg stræber efter det gode.
22 Forlad mig ikke, HERRE!
Min Gud, vær ikke fjernt fra mig!
Min Gud, vær ikke fjernt fra mig!
23 Skynd dig at hjælpe mig,
Herre, min frelse!
Herre, min frelse!
Henter interlinear…