Spring til indhold

Den frie bibel

Salmernes Bog 56

1 Til korlederen. Al-jonat-elem-rehokim.
Af David. Miktam.
Dengang filistrene i Gat greb ham.
2 Vær mig nådig, Gud, for et menneske efterstræber mig,
dagen lang trænger en stridsmand sig ind på mig.
3 Mine fjender efterstræber mig hele dagen,
for mange fører krig imod mig i hovmod.
4 På en dag, hvor jeg gribes af frygt, stoler jeg på dig.
5 Ved Guds hjælp vil jeg prise hans ord.
Jeg har stolet på Gud, jeg skal ikke frygte;
hvad kan kød gøre mig?
6 Hele dagen krænker de mine ord,
alle deres tanker er rettet imod mig til ondt.
7 De angriber, de lurer,
de vogter på mine hæle,
ligesom de har tragtet efter min sjæl.
8 Skal de undslippe trods deres ondskab?
Stød folkene ned i vrede, Gud!
9 Du har optegnet min elendighed,
anbring min tåre i din lædersæk;
står det ikke i din bog?
10 Da skal mine fjender vige tilbage
på den dag da jeg råber.
Dette ved jeg: at Gud er for mig.
11 Ved Guds hjælp vil jeg prise et ord;
ved HERRENS hjælp vil jeg prise et ord.
12 Jeg har stolet på Gud, jeg skal ikke frygte.
Hvad kan et menneske gøre mig?
13 På mig, Gud, hviler de løfter jeg har givet dig,
jeg vil indfri med takofre.
14 For du befriede min sjæl fra døden,
ja, mine fødder fra fald,
så jeg kan vandre for Guds ansigt
i livets lys.