Spring til indhold

Den frie bibel

Salmernes Bog 44

1 Til korlederen.
Maskil af Koras sønner.
2 Gud, med vore ører har vi hørt det,
vore fædre har fortalt os det,
den gerning du udførte i deres dage,
i gamle dage.
3 Du – din hånd – fordrev folkeslag, men dem plantede du,
du sønderbryder nationer, men dem lader du brede sig.
4 For ikke ved deres sværd indtog de landet,
og deres arm hjalp dem ikke,
men din højre hånd og din arm
og dit ansigts lys,
for du holdt af dem.
5 Du, du er min konge, Gud,
befal Jakobs frelse at komme!
6 Ved dig skal vi støde vore fjender ned,
i dit navn skal vi træde modstandere ned.
7 For jeg vil ikke stole på min bue,
og mit sværd kan ikke frelse mig.
8 Men du har frelst os fra vore fjender,
og du har gjort dem som hader os, til skamme.
9 Gud har vi lovprist hele dagen,
og dit navn vil vi takke til evig tid. Sela°
10 Alligevel har du forstødt os og gjort os til skamme
og vil ikke drage ud med vore hære.
11 Du lader os vige tilbage for fjenden,
og de som hader os, har taget sig bytte.
12 Du giver os hen som småkvæg til at fortæres
og har spredt os blandt folkeslagene.
13 Du sælger dit folk for intet,
og du fik ingen gevinst ved prisen for dem.
14 Du gør os til skændsel for vore naboer,
til spot og spe for vore omgivelser.
15 Du gør os til et ordsprog blandt folkeslagene,
man ryster på hovedet over os blandt folkene.
16 Hele dagen har jeg min skændsel foran mig,
og mit ansigts skam har tildækket mig
17 på grund af en spottende og hånende stemme,
på grund af fjendes og hævngerrigs blik.
18 Alt dette er kommet over os, men vi havde ikke glemt dig,
og vi var ikke utro imod din pagt.
19 Vort hjerte veg ikke tilbage,
og vor gang bøjede ikke af fra din vej,
20 så at du skulle knuse os i sjakalers tilholdssted
og dække os med dødsskygge.
21 Hvis vi glemte vor Guds navn
og bredte vore hænder ud mod en fremmed gud,
22 ville Gud så ikke gennemskue det?
For han kender et hjertes hemmeligheder.
23 Alligevel dræbes vi dagen lang på grund af dig,
vi regnes som slagtefår.
24 Vågn, hvorfor vil du sove, Herre?
Vågn op, forkast ikke for evigt!
25 Hvorfor vil du skjule dit ansigt,
glemme vor nød og vor trængsel?
26 For vor sjæl er bøjet ned i støvet,
vor krop er klæbet til jorden.
27 Rejs dig som hjælp for os
og forløs os for din nådes° skyld!