Salmernes Bog 18
1 Til korlederen. Af HERRENS tjener. Af David, som talte ordene i denne sang for HERREN den dag hvor HERREN havde reddet ham fra alle hans fjenders hånd og fra Sauls hånd.
2 Og han sagde:
Jeg elsker dig inderligt, HERRE, min styrke!
Jeg elsker dig inderligt, HERRE, min styrke!
3 HERREN er mit fjeld, min borg og min befrier,
min Gud, min klippe, hvor jeg søger tilflugt,
mit skjold og min frelses horn, min fæstning.
min Gud, min klippe, hvor jeg søger tilflugt,
mit skjold og min frelses horn, min fæstning.
4 Jeg råber til HERREN, den lovpriste,
og bliver frelst fra mine fjender.
og bliver frelst fra mine fjender.
5 Dødens bånd omspændte mig,
og undergangens strømme forfærdede mig.
og undergangens strømme forfærdede mig.
6 Dødsrigets bånd omgav mig,
dødens snarer faldt over mig.
dødens snarer faldt over mig.
7 Da jeg var i nød, råbte jeg til HERREN,
jeg skreg til min Gud om hjælp.
Han hørte min røst fra sit tempel,
og mit skrig til ham nåede hans ører.
jeg skreg til min Gud om hjælp.
Han hørte min røst fra sit tempel,
og mit skrig til ham nåede hans ører.
8 Da bævede og rystede jorden,
bjergenes grundvolde skælvede,
de rystedes, for han var vred.
bjergenes grundvolde skælvede,
de rystedes, for han var vred.
9 Røg steg op af hans næse,
fortærende ild af hans mund,
kul flammede op fra ham.
fortærende ild af hans mund,
kul flammede op fra ham.
10 Han sænkede himlen og steg ned,
der var mørke skyer under hans fødder.
der var mørke skyer under hans fødder.
11 Han red på en kerub og fløj,
og han svævede på vindens vinger.
og han svævede på vindens vinger.
12 Han gjorde mørke til sit skjul omkring sig,
mørke vande og tykke skyer gjorde han til sin hytte.
mørke vande og tykke skyer gjorde han til sin hytte.
13 Fra glansen foran ham fór hans skyer af sted,
hagl og glødende kul.
hagl og glødende kul.
14 HERREN tordnede i himlen,
den Højeste lod sin røst høre,
hagl og glødende kul.
den Højeste lod sin røst høre,
hagl og glødende kul.
15 Han skød sine pile ud og spredte dem,
med mange lyn forfærdede han dem.
med mange lyn forfærdede han dem.
16 Havets bund kom til syne,
jordens grundvolde blottedes
ved din trussel, HERRE!
ved din vredes ånde.
jordens grundvolde blottedes
ved din trussel, HERRE!
ved din vredes ånde.
17 Han rakte ud fra det høje, han greb mig,
han trak mig op af de store vande.
han trak mig op af de store vande.
18 Han friede mig fra min stærke fjende
og fra dem der hader mig, for de var mig for stærke.
og fra dem der hader mig, for de var mig for stærke.
19 De overfaldt mig på min ulykkes dag,
men HERREN var min støtte.
men HERREN var min støtte.
20 Han førte mig ud i det åbne land,
han frelste mig, for han holder af mig.
han frelste mig, for han holder af mig.
21 HERREN belønnede mig efter min retfærdighed,
han gengældte mig efter mine hænders renhed.
han gengældte mig efter mine hænders renhed.
22 For jeg har nøje fulgt HERRENS veje,
og jeg er ikke ved synd faldet fra min Gud.
og jeg er ikke ved synd faldet fra min Gud.
23 For alle hans domme har jeg foran mig,
og hans anordninger har jeg ikke ladet vige fra mig.
og hans anordninger har jeg ikke ladet vige fra mig.
24 Jeg var retsindig for ham,
og jeg vogtede mig for min synd.
og jeg vogtede mig for min synd.
25 HERREN gengældte mig efter min retfærdighed,
efter mine hænders renhed for hans øjne.
efter mine hænders renhed for hans øjne.
26 Mod den trofaste viser du dig trofast,
mod den retsindige mand viser du dig retsindig,
mod den retsindige mand viser du dig retsindig,
27 mod den rene viser du dig ren,
men mod den falske forstiller du dig.
men mod den falske forstiller du dig.
28 For du frelser et elendigt folk,
men du ydmyger de stolte øjne.
men du ydmyger de stolte øjne.
29 Ja, du bringer min lampe til at lyse,
HERREN, min Gud, oplyser mit mørke.
HERREN, min Gud, oplyser mit mørke.
30 For ved din hjælp stormer jeg imod en skare,
og ved min Guds hjælp springer jeg over en mur.
og ved min Guds hjælp springer jeg over en mur.
31 Guds vej er fuldkommen,
HERRENS tale er lutret,
han er skjold for alle, som søger tilflugt hos ham.
HERRENS tale er lutret,
han er skjold for alle, som søger tilflugt hos ham.
32 Ja, hvem er Gud, hvis ikke HERREN?
Og hvem er en klippe, undtagen vor Gud?
Og hvem er en klippe, undtagen vor Gud?
33 Den Gud som ruster mig med styrke
og gør min vej fuldkommen.
og gør min vej fuldkommen.
34 Han gør mine fødder som hindernes
og stiller mig op på mine høje.
og stiller mig op på mine høje.
35 Han træner mine hænder til krigen,
og mine arme til at spænde kobberbuen.
og mine arme til at spænde kobberbuen.
36 Du giver mig din frelse som skjold,
og din højre hånd støtter mig,
og din ydmyghed gør mig stor.
og din højre hånd støtter mig,
og din ydmyghed gør mig stor.
37 Du skaffer plads under mig for mine skridt,
og mine ankler vaklede ikke.
og mine ankler vaklede ikke.
38 Jeg forfølger mine fjender og når dem,
og jeg vender ikke tilbage før jeg har udryddet dem.
og jeg vender ikke tilbage før jeg har udryddet dem.
39 Jeg knuser dem så de ikke kan stå op,
de falder under mine fødder.
de falder under mine fødder.
40 Du ruster mig med styrke til krigen,
du bøjer dem som rejste sig mod mig, under mig.
du bøjer dem som rejste sig mod mig, under mig.
41 Og mine fjender – du gav mig deres nakke,
dem der hadede mig, udryddede jeg.
dem der hadede mig, udryddede jeg.
42 De råber om hjælp, men der er ingen frelser,
de råbte til Herren, men han svarede dem ikke.
de råbte til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Jeg knuser dem som støv for vinden,
som gadeskarn kaster jeg dem bort.
som gadeskarn kaster jeg dem bort.
44 Du udfrier mig fra folkenes strid,
du gør mig til folkeslags hoved,
et folk som jeg ikke kendte, skal tjene mig.
du gør mig til folkeslags hoved,
et folk som jeg ikke kendte, skal tjene mig.
45 Når de hører om mig, skal de adlyde mig,
fremmede børn skal krybe for mig.
fremmede børn skal krybe for mig.
46 Fremmede børn synker udmattede sammen,
de kommer skælvende frem fra deres borge.
de kommer skælvende frem fra deres borge.
47 HERREN lever! Velsignet er min klippe
og højt ophøjet min frelses Gud!
og højt ophøjet min frelses Gud!
48 Han er den Gud som giver mig hævn
og lægger folk under mig.
og lægger folk under mig.
49 Du er den som udfrier mig fra mine fjender,
du ophøjer mig over mine stolte modstandere,
du redder mig fra voldsmanden.
du ophøjer mig over mine stolte modstandere,
du redder mig fra voldsmanden.
50 Derfor vil jeg prise dig blandt folkeslagene, HERRE!
dit navn vil jeg lovsynge.
dit navn vil jeg lovsynge.
51 Stor hjælp giver han sin konge
og viser nåde° mod sin salvede,
mod David og mod hans sæd til evig tid.
og viser nåde° mod sin salvede,
mod David og mod hans sæd til evig tid.
Henter interlinear…