Salmernes Bog 55
1 Til korlederen. Med strengespil.
Maskil af David.
Maskil af David.
2 Hør, Gud, min bøn,
og skjul dig ikke for min tryglen.
og skjul dig ikke for min tryglen.
3 Lyt til mig og svar mig,
jeg drives omkring i min fortvivlelse, og jeg må stønne
jeg drives omkring i min fortvivlelse, og jeg må stønne
4 over fjendes råb,
over at ugudelig undertrykker,
for de vælter lidelse ned over mig,
og i vrede bekriger de mig.
over at ugudelig undertrykker,
for de vælter lidelse ned over mig,
og i vrede bekriger de mig.
5 Mit hjerte skælver i mig,
og dødens rædsler er faldet over mig.
og dødens rædsler er faldet over mig.
6 Frygt og bæven kom over mig,
og forfærdelse indhyller mig.
og forfærdelse indhyller mig.
7 Så jeg sagde: Gid jeg havde vinger som en due,
så ville jeg flyve bort og fæste bo.
så ville jeg flyve bort og fæste bo.
8 Se, jeg ville flygte langt bort,
jeg ville overnatte i ørkenen. Sela°
jeg ville overnatte i ørkenen. Sela°
9 Jeg ville haste til et tilflugtssted for mig
som ly for en rasende vind, for en storm.
som ly for en rasende vind, for en storm.
10 Forvir, Herre, gør dem uenige,
for jeg har set vold
og strid i byen.
for jeg har set vold
og strid i byen.
11 Dag og nat går de omkring den
på dens mure,
og uret og fortræd er inden i den,
på dens mure,
og uret og fortræd er inden i den,
12 fordærv er inden i den,
og undertrykkelse og svig viger ikke fra dens torv.
og undertrykkelse og svig viger ikke fra dens torv.
13 For det er ikke en fjende som forhåner mig,
det kunne jeg bære;
det er ikke en der hader mig, som gør sig stor over mig,
ham kunne jeg skjule mig for.
det kunne jeg bære;
det er ikke en der hader mig, som gør sig stor over mig,
ham kunne jeg skjule mig for.
14 Men det er dig, et menneske, som var min ligemand,
min ven og min fortrolige,
min ven og min fortrolige,
15 vi, som sammen nød den søde fortrolighed,
som vandrede i Guds hus i festskaren.
som vandrede i Guds hus i festskaren.
16 Død skal falde over dem!
De skal fare levende ned i dødsriget,
for der er ondskab i kammeret i deres indre.
De skal fare levende ned i dødsriget,
for der er ondskab i kammeret i deres indre.
17 Jeg vil råbe til Gud,
og HERREN skal frelse mig.
og HERREN skal frelse mig.
18 Aften og morgen og middag
vil jeg klage og jamre,
og han vil høre min røst.
vil jeg klage og jamre,
og han vil høre min røst.
19 Han har forløst min sjæl i fred
fra kampen imod mig,
for mange var imod mig.
fra kampen imod mig,
for mange var imod mig.
20 Gud skal høre og svare dem,
han der troner fra ældgammel tid. Sela
Der er ingen forandring hos dem,
og de frygter ikke Gud.
han der troner fra ældgammel tid. Sela
Der er ingen forandring hos dem,
og de frygter ikke Gud.
21 Han har lagt hånd på dem som havde fred med ham,
han har vanhelliget sin pagt.
han har vanhelliget sin pagt.
22 Hans munds flødeagtige ord var glatte,
og hans hjerte ville krig;
hans ord var blødere end olie,
og dog var de dragne sværd.
og hans hjerte ville krig;
hans ord var blødere end olie,
og dog var de dragne sværd.
23 Kast din byrde på HERREN,
så vil han holde dig oppe.
han lader ikke for evigt
den retfærdige rokkes.
så vil han holde dig oppe.
han lader ikke for evigt
den retfærdige rokkes.
24 Men du, Gud, vil lade dem stige ned
i gravens dyb.
Mordere og bedragere
skal ikke nå halvdelen af deres dage.
Men jeg, jeg stoler på dig.
i gravens dyb.
Mordere og bedragere
skal ikke nå halvdelen af deres dage.
Men jeg, jeg stoler på dig.
Henter interlinear…