Psalms 137

1 Ved Babylons floder, dér sad vi,ja, vi græd
når vi mindedes Zion.

2 I poplerne i landet
hængte vi vore citere.

3 For dér krævede
vores fangevogtere at vi skulle synge,
og vore plageånder at vi skulle være glade:
»Syng for os
af Zions sange!«

4 Hvordan skulle vi synge HERRENS sang
på fremmed jord?

5 Hvis jeg glemmer dig,Jerusalem,
gid min højre så må svigte;

6 gid min tunge må klæbe til min gane
hvis jeg ikke husker dig,
hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem
over min højeste glæde.

7 Husk dog, HERRE, Edoms sønner
for Jerusalems dag,
da de sagde:
»Riv ned,riv ned til dens grund.«

8 Babylons datter,som skal ødelægges!
Lykkeligden som gengælder dig
din gerningsom du gjorde mod os.

9 Lykkeligden som griberog knuser
dine børn mod klippen.

I kapitlet

Læseværktøjer