Spring til indhold

Den frie bibel

Visning

Læseværktøjer

Aa Tekststørrelse 100%
↔ Spaltebredde 100%

Psalms 27

1 Af David.
HERREN er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg frygte?
HERREN er værn for mit liv,
hvem skal jeg skælve af angst for?
2 Da de onde nærmede sig mig
for at skade mig,
mine modstandere og mine fjender,
da var det dem der snublede og faldt.
3 Selv om en hær vil belejre mig,
vil jeg på ingen måde° frygte,
selv om man fører krig imod mig,
har jeg dog tillid.
4 Kun ét har jeg bedt om af HERREN,
det vil jeg søge efter:
nemlig at jeg må bo i HERRENS hus
alle mit livs dage,
for at få et syn af HERRENS skønhed
og nøje undersøge hans tempel.
5 For han vil gemme mig i sin hytte
på ulykkens dag,
han vil skjule mig i sit telts skjul,
han vil løfte mig op på en klippe.
6 Nu ophøjes mit hoved over mine fjender, som omringer mig,
og i hans telt vil jeg bringe ofre med jubel,
jeg vil synge og spille for HERREN.
7 Hør, HERRE, min røst, når jeg råber,
vær mig nådig og svar mig!
8 Dig tænkte jeg over i mit hjerte: »I skal søge mig°«.
Dit ansigt, HERRE, søger jeg!
9 Skjul ikke dit ansigt for mig,
afvis ikke i vrede din tjener,
du har været min hjælp,
opgiv mig ikke og forlad mig ikke,
min frelses Gud!
10 For min far og min mor har forladt mig,
men HERREN tager mig op til sig.
11 Lær mig, HERRE, din vej
og led mig ad den jævne sti for mine modstanderes skyld.
12 Overgiv mig ikke til mine fjenders forgodtbefindende,°
for falske vidner og voldelige anklagere har rejst sig mod mig.
Tænk om jeg ikke havde troet på at jeg skulle se HERRENS godhed i de levendes land!
14 Håb på HERREN, vær stærk,
og styrk dig af hjertet,
ja, håb på HERREN!

I kapitlet

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.