Spring til indhold

Den frie bibel

Visning

Læseværktøjer

Aa Tekststørrelse 100%
↔ Spaltebredde 100%

Psalms 34

1 Af David.
Dengang han spillede vanvittig over for Abimelek som fordrev ham, så han drog bort.
2 Jeg vil prise HERREN til hver en tid,
hans lovsang skal altid være i min mund.
3 Over HERREN skal min sjæl rose sig,
de ydmyge skal høre det og glæde sig.
4 Ophøj HERREN sammen med mig,
og lad os sammen forherlige hans navn.
5 Jeg søgte HERREN, og han svarede mig
og befriede mig for al min frygt.
6 De så på ham og strålede af glæde,
og deres ansigter skal ikke blive skamfulde.
7 Denne hjælpeløse råbte, og HERREN hørte
og frelste ham af alle hans trængsler.
8 HERRENS engel lejrer sig
omkring dem der frygter ham, og udfrier dem.
9 Smag og se, at HERREN er god;
salig den mand der søger tilflugt hos ham.
10 Frygt HERREN, I hans hellige,
for de der frygter ham, mangler intet.
11 Unge løver lider nød og sulter,
men de der søger HERREN, skal ikke mangle noget godt.
12 Kom, børn! Hør på mig,
jeg vil lære jer frygt for HERREN.
13 Hvem er den mand som er glad for livet,
som elsker dage hvor han ser lykke?
14 Bevar din tunge fra ondt
og dine læber fra at tale svig.
15 Hold dig fra ondt, og gør godt,
søg fred, og jag efter den!
16 HERRENS øjne er vendt til retfærdige
og hans ører til deres råb om hjælp.
17 HERRENS ansigt er vendt imod dem der gør ondt,
for at udslette deres minde fra jorden.
18 De skreg, og HERREN hørte,
og fra alle deres trængsler befriede han dem.
19 Nær er HERREN hos dem hvis hjerte er sønderbrudt,
og dem hvis ånd er sønderknust, vil han frelse.
20 Mange lidelser rammer en retfærdig,
men af dem alle vil HERREN udfri ham.
21 Han beskytter alle hans knogler,
ikke en af dem skal blive sønderbrudt.
22 Ulykke skal dræbe den gudløse,
og de der hader en retfærdig, skal bøde.
23 HERREN forløser sine tjeneres sjæl,
og alle de der søger tilflugt hos ham, skal ikke bøde.

I kapitlet

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.