Spring til indhold

Den frie bibel

Visning

Læseværktøjer

Aa Tekststørrelse 100%
↔ Spaltebredde 100%

Psalms 57

1 Til korlederen. Al-tashket.
Af David. Miktam.
Dengang han flygtede for Saul ind i hulen.
2 Vær mig nådig, Gud! vær mig nådig,
for hos dig har min sjæl søgt tilflugt,
og i dine vingers skygge vil jeg søge tilflugt,
indtil ulykken er drevet over.
3 Jeg vil råbe til Gud, den Højeste,
til den Gud som fører min sag igennem.
4 Han skal sende fra himlen og frelse mig,
- den der jager mig, spottede – Sela°
Gud skal sende sin nåde og sin sandhed.
5 Jeg, ja, jeg må ligge blandt løver
som fortærer menneskets børn,
deres tænder er spyd og pile,
og deres tunge er et skarpt sværd.
6 Ophøj dig over himlene, Gud!
din herlighed komme over hele jorden!
7 De lagde net ud for mine skridt,
man har bøjet min sjæl ned.
De gravede en grav foran mig,
de faldt selv midt i den. Sela
8 Mit hjerte er trygt, Gud!
mit hjerte er trygt,
jeg vil synge og spille.
9 Vågn op, min ære!
Vågn op, du harpe og citer!
Jeg vil vække morgenrøden.
10 Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre,
jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
11 For din nåde° er stor indtil himlene,
og din sandhed indtil skyerne.
12 Ophøj dig over himlene, Gud!
din herlighed komme over hele jorden!

I kapitlet

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.